Udvalg

Geosyntetiske produkter (S-294)

Udvalget arbejder med standarder for terminologi, krav, prøveudtagning, prøvningsmetoder, samt regler for identificering og mærkning af geosyntetiske produkter, clay liners og geomembraner.

Er du interesseret i at deltage i udvalget?
Helle Harms 1635X489 Neu

Kontakt

Helle Harms
Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Byggeri & Energi
E: hh@ds.dk
T: 39 96 63 21

Arbejdsområde

Som medlem af udvalget får du mulighed for at præge udviklingen af standarder inden for geosyntetiske produkter. Hovedparten af standarderne anvendes indenfor den offentlige sektor i forbindelse med vejbelægning, kystsikring, deponeringsanlæg m.v.

Udvalget har fokus på nye krav i byggevare standarder (Annex ZA) og ændringer indenfor CE-mærkning, da en række af de europæiske standarder er mandaterede og harmoniserede med krav om CE-mærkning. I praksis sker det bl.a. ved udarbejdelsen af fælles europæiske standarder for produkter og deres anvendelser, CE-mærkning samt udarbejdelse af Ydeevnedeklarationer. Ift. det Europæiske Byggevareregulativ (CPR) skal der sikres gennemsigtighed og markedets frie bevægelighed af varer. Regulativet omfatter også de såkaldte geosyntetiske produkter (geotextiler og relaterede produkter, samt geomembraner).

Vigtige ændringer ift. Mandat indenfor brandkrav følges nøje, da disse kan få stor betydning for standarderne indenfor området.

Som medlem af det danske udvalg får du mulighed for at deltage som ekspert i det internationale og/eller europæiske arbejde.  Udvalget deltager aktivt i udarbejdelsen af standarderne i tæt samarbejde med rådgivere, entreprenører, producenter, distributører, testlaboratorier, myndigheder og interesse-organisationer.

Den tekniske komité CEN/TC 189 Geosynthetics arbejder aktuelt med revision af standarderne for geosyntetiske membraner. Der er især interesse omkring levetid af produkter samt kompositprodukter (herunder membraner med bentonit, bitumen og andre ikke-plastmaterialer).

Deltagelse i CEN/TC 189 arbejdsgrupper giver en unik mulighed for:

• Adgang til den seneste viden om produkter, udvikling og forskning inden for produkter og deres anvendelse
• Indsigt i og indflydelse på, hvordan det Europæiske Marked udvikler sig i fremtiden
• Indflydelse på regler om anvendelsen af membraner indenfor bygge- og anlægsopgaver
• Unikt netværk af nationale, europæiske og internationale nøglepersoner

Der er dansk deltagelse i:

CEN/TC 189 Geosynthetics 

CEN/TC 189/WG 1 Geotextiles and geotextile-related products - General and specific requirements
- Asphalt (Project Group)

CEN/TC 189/WG 4 Hydraulic testing  
- Erosion control (Project Group)

CEN/TC 189/WG 5 Durability
- Bituminous Products (Project Group)

CEN/TC 189/WG 6 Geosynthetic barriers - General and specific requirements

Målgruppe

Bygnings- og ingeniørfirmaer samt deres underleverandører, producenter af geosyntetiske produkter, myndigheder, konstruktører, ingeniører og konsulenter.

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.

 

Deltagere

  • Fibertex Nonwovens A/S

Aktuelle høringer

Se alle standarder, som er åbne for kommentarer.