CSR - Samfundsmæssigt ansvar ISO 26000 / DS 49001

CSR eller samfundsmæssigt ansvar bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter for producenter og leverandører. Med CSR viser du og din virksomhed, at I har valgt at gøre en indsats inden for bl.a. miljø og arbejdsforholdene for jeres ansatte.
Del på:
Det overordnede mål med CSR er bæredygtighed
CSR skal maksimere en organisations bidrag til bæredygtig udvikling. For at en organisation kan kalde sig samfundsmæssigt ansvarlig i henhold til den nye internationale standard, er det nødvendigt, at der gøres en indsats inden for følgende syv hovedområder:
- God ledelse
- Menneskerettigheder
- Arbejdsforhold
- Miljøforhold
- God forretningsskik
- Forbrugerforhold
- Lokal samfundsudvikling og -involvering.
Hvad er værdien af at integrere CSR i din virksomhed
- Træffe beslutninger baseret på en bedre forståelse af samfundets forventninger
- Forbedre organisationens risikostyring
- Forbedre organisationens omdømme og opnå større offentlig tillid
- Styrke relationerne til organisationens interessenter og forebygge eller begrænse potentielle konflikter omkring organisationens aktiviteter og produkter
- Forbedre medarbejdernes sundhed og sikkerhed og styrke evnen til at rekruttere, motivere og fastholde dine medarbejdere
- Opnå besparelser via øget produktivitet og ressourceeffektivitet, lavere vand- og energiforbrug, mindre affald, nyttiggørelse af værdifulde biprodukter og øget tilgængelighed af råvarer
- Opnå en konkurrencefordel ved at skabe adgang til nye markeder og nye innovationsmuligheder
- Styrke evnen til at dokumentere indsatsen i forhold til samfundsmæssigt ansvar.
Integration med andre ledelsessystemer eller opbygning af nye
Vi tilbyder hjælp til at implementere CSR i allerede eksisterende ISO 9001- og 14001-ledelsessystemer. DS 49001 har samme opbygning som disse systemer, så det er let at gøre CSR til et naturligt element.
Dansk Standard tilbyder hjælp til at integrere CSR i jeres virksomhed
Dialog med interessenterne
Et væsentligt element i CSR-arbejdet er dialogen med interessenterne. Både i den internationale standard ISO 26000 og i den danske DS 49001, er der krav om inddragelse af interessenter. Dansk Standard tilbyder hjælp til denne proces. Dels til at tegne billedet af virksomhedens interessenter, dels til at komme i konstruktiv og systematisk dialog med dem.
Vi klæder virksomheden på til selv at gennemføre CSR-arbejdet
CSR er relevant for alle virksomheder uanset størrelse, for CSR kan implementeres i alle typer virksomheder og organisationer. Du er meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde om, hvordan I skaber værdi med CSR.