Funktioner

Kurser og konferencer


Se her et udpluk af vores aktuelle kurser og arrangementer.


 

 Aktuelle kurser

17 | 03 | 10
Hvornår er der gjort rent, og hvordan måler vi kvaliteten af rengøring? Kvalitetsbaseret rengøring efter standarden INSTA 800 er med til at nå det forventede resultat af rengøringen. Det gør kunden glad og er derfor også tilfredsstillende for den, som tilbyder, og den, der udfører rengøringsarbejdet.
23 | 03 | 10
Vi har udviklet et nyt kursus til særligt maskinfabrikanter, fordi det nye maskindirektiv medfører væsentlige ændringer. Kurset giver en praktisk fortolkning af maskindirektivet, hvor du får klar og brugbar besked om, hvordan du som maskinfabrikant skal leve op til de nye regler. På kurset gennemgås de væsentligste ændringer for indretningen af maskinerne, for mærkning og brugsanvisningen samt for aftalegrundlaget ved køb og salg. Kurset er opdateret i forhold til de seneste fortolkninger fra kommissionen og Arbejdstilsynet. Du får altså en grundlæggende, og helt opdateret, oplysning og forklaring på de væsentligste ændringer i direktivet og udmøntningen i konkrete krav. Kurset indeholder bla en detaljeret gennemgang af del-maskiner, herunder forslag til hensigtsmæssig brug ved køb og salg, der udleveres forslag til erklæringer, opdateret bilag I-skema mv.
24 | 03 | 10
Spids blyanten, og kom på et intensivt diplomkursus i maskinsikkerhed og CE-mærkning. DS tilbyder et to dages internat kursus i det nye maskindirektiv.
08 | 04 | 10
De kendte normer for afløbsinstallationer og vandinstallationer er udkommet i en ny udgave (DS 432:2009 og DS 439:2009). Sikkerhed, sundhed og miljø er i fokus med de nye VA-normer.På denne temadag får du klar besked om brugen af de nye standarder, så du er klædt på til de nye krav. Vi gennemgår de nye DS 432 og DS 439.
13 | 04 | 10
Kurset fokuserer på hvordan energiledelse kan indføres og indgå som en naturlig del af hverdagen. Der vil således være en gennemgang af hvordan energiledelse i praksis er blevet indført i en virksomhed og i en offentlig institution. Byggestenene i energiledelse, som er energipolitik, målsætning, energistyring, organisation og dokumentation, vil ligeledes blive gennemgået.Samtidig vil integration af energiledelse i eksisterende ledelsessystemer, energiledelse set fra myndighedernes side samt internt og eksternt audit af energiledelse også indgå i dagens forløb.
14 | 04 | 10
Når du bygger en maskine, skal du ifølge maskindirektivet lave en skriftlig systematisk risikovurdering, inden du sætter CE-mærke på maskinen. Nu er der kommet en ny standard, som afløser DS/EN 1050.
20 | 04 | 10
Dansk Standard (DS) og Dansk Maskinteknisk Selskab (DMS) under IDA byder dig velkommen til dette diplomkursus som lærer dig at anvende forskellige analyseværktøjer og -metoder, den ”udvidede 8-punkts procedure” og at tolerancesætte smart, systematisk og effektivt.
21 | 04 | 10
Dansk Standard (DS) og Dansk Maskinteknisk Selskab (DMS) under IDA byder dig velkommen til dette diplomkursus som lærer dig nogle grundlæggende principper og basale metoder for udarbejdelse af tolerancekædeberegninger.
21 | 04 | 10
Hvert år bliver et stort antal patienter smittet med infektioner i forbindelse med et hospitalsophold. På dette kursus vil vi identificere nogle af de væsentligste årsager, der spænder lige fra den adfærd, som udvises på operationsstuen til planlægning og ombygning af sygehuse. Den røde tråd gennem kurset er, hvordan vi forbedrer de infektionshygiejniske forhold på operationsstuen. Du hører også om, hvad den teknologiske udvikling med adgang til nye behandlingsformer og en politisk ambition om at skabe et sundhedsvæsen i top betyder for infektionshygiejnen. Kurset løber over to dage, og du får den største forståelse for kompleksiteten af infektionshygiejne ved at deltage begge dage, men du kan også deltage en enkelt dag.
21 | 04 | 10
Standarder og standardiseringsarbejdet har sit eget sprog, egne regler og er fyldt af forkortelser. På dette DS-universitetsseminar får du en overordnet præsentation af DS, standardi­serings­organisa­tionerne, standardiserings­processen og forkortelser. 
Til kommende kurser


Fonden Dansk Standard
Kollegievej 6
DK-2920 Charlottenlund
Tlf.: +45 39 96 61 01
Fax: +45 39 96 61 02
E-mail: dansk.standard@ds.dk