Fiskeri og Aquakultur
ISO oprettede i 2007 en teknisk komite ISO TC234, der skal udvikle standarder til brug inden for fiskeri og akvakultur. Nu nedsætter Dansk Standard et dansk standardiseringsudvalg, der kan fungere som ”spejludvalg” for det internationale arbejde.
Hvad er ISO/TC 234
ISO/TC 234 er en teknisk komite bestående af eksperter fra hele verden og skal især beskæftige sig med de mere tekniske sider af området. Den norske standardiseringsorganisation, Norsk Standard, har sekretariatet for den tekniske komite.
De fødevaresikkerhedsmæssige aspekter dækkes af arbejdet i en anden teknisk komite ISO/TC 34 Food Products. I komiteens arbejdsprogram har man fx fokus på den teknologiske udvikling og de miljømæssige påvirkninger mht. overfiskning, bæredygtighed og biosecurity.
Formålsparagraffen for ISO/TC 234:
"Standardization in the field of fisheries and aquaculture, including, but not limited to, terminology, technical specifications for equipment and for their operation, characterization of aquaculture sites and maintenance of appropriate physical, chemical and biological conditions, environmental monitoring, data reporting, traceability and waste disposal."
Deltag i vores udvalg for fiskeri og akvakultur (S-455)
Dansk Standard har nedsat et dansk standardiseringsudvalg for fiskeri og akvakultur, S-455. Udvalget skal fungere som fagligt netværk samt arbejde med udarbejdelse og kommentering af nationale og internationale standarder. Deltagerne skal helst bredt repræsentere alle interessenter som fx virksomheder, brancheforeninger, forskningsinstitutioner og myndigheder. Der skal være ”eksperter” på deres felt, dvs. have tilegnet sig viden om området, som kan bidrage positivt til arbejdet. Hvis du har viden, som du vil dele med andre, uanset om det drejer sig om forskning og udvikling, eller praktisk erhvervserfaring, så er du den rette deltager.
Udvalget har følgende medlemmer:
- Danmarks Pelagiske Producentorganisation
- Dansk Akvakultur
- Lyngsø system A/S
- Seafarm Systems A/S
- Danmarks Fiskeriforening
- DTU
Hvad skal du bidrage med?
Deltagelse i et S-udvalg indebærer typisk 1-2 årlige møder i udvalget, samt læsning og kommentering af tilsendte dokumenter. Derudover kan man efter ønske deltage i det internationale arbejde. Næste møde i ISO/TC 234 vil blive afholdt i Bangkok i november 2010.
Læs mere om deltagelse i s-udvalg og standardiseringsarbejde generelt