DS Universitetet


Bliv klædt på til standardiseringsarbejdet


Når du starter i et standardiseringsudvalg, skal du forholde dig til en helt ny verden af begreber, dokumenter, procedurer mv. Det kan også være, du allerede har erfaring fra standardiseringsarbejdet, men savner at blive opdateret. Vi tilbyder en række temadage om standardisering, der skal ruste dig til at udnytte dine muligheder for indflydelse på standardiseringsprocessen.

Undervisningen afholdes på DS-universitetet, hvor du får defineret et formelt begrebsapparat, som gør det lettere for dig at navigere i den europæiske og internationale
standardiseringsverden. Du får desuden viden om den formelle opbygning og sammenhæng mellem de forskellige arbejdsgrupper og -komiteer, herunder de forskellige standardiseringsorganisationer.

Temadagene er et godt supplement til det materiale, du får udleveret som udvalgsmedlem. Her får du information om lige præcis det, der er relevant for dig.

Du kan bl.a. deltage i:

  • Introduktion til standardisering
  • Reglerne for europæisk standardisering, CEN
  • Reglerne for international standardisering, ISO
  • Reglerne for elektroteknisk international/europæisk standardisering, IEC/CENELEC

Vores undervisere har erfaring fra den danske og internationale standardiseringsverden.  De er opdateret med den nyeste viden om regler og opbygning af standardiseringsorganerne. Herigennem bliver du klædt på til at få størst mulig indflydelse på standardiseringsprocessen og indgå i de forskellige netværk.

CEN/CENELEC afholdes 1 gang om året,  ISO og IEC 2 gange årligt og det generelle DS universitet 2 gange årligt. Klik på www.ds.dk/kurser og se, hvornår vi afholder temadagene næste gang.  Du deltager gratis i undervisningen, ligesom du heller ikke betaler for forplejningen. Temadagene foregår som regel hos Dansk Standard.



Fonden Dansk Standard
Kollegievej 6
DK-2920 Charlottenlund
Tlf.: +45 39 96 61 01
Fax: +45 39 96 61 02
E-mail: dansk.standard@ds.dk