CE-Mærkning
Med CE-mærkning erklærer du som producent eller repræsentant i EU, at produktet opfylder de generelle sikkerhedskrav i relevante CE-mærkningsdirektiver.
CE-mærket er symbol på en aftale mellem myndigheder og erhvervsliv
Med CE-mærket garanterer fabrikanten for, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø.
CE-mærkningen er indført af Europa-Kommissionen
Det er Kommissionen, der har fastlagt betingelserne for brug af mærkningen i de
forskellige CE-mærkningsdirektiver. Direktiverne gælder i alle EUs 27 medlemslande, og også i Norge, Island og Liechtenstein, som har tilsluttet sig EØS-aftalen.
Det er dit ansvar som fabrikant, at dit produkt CE-mærkes
Det er dig som fabrikant, der har ansvaret for CE-mærkningen. Hvis fabrikanten befinder sig uden for EU, er det fabrikantens repræsentant i EU, der har ansvaret for CE-mærkningen.
Hvad handler CE-mærkning om?
Mange produkter, der skal sælges i Danmark og de øvrige EU-lande, skal CE-mærkes. CE-mærkningen gør det lettere at handle over grænserne i EU og sikrer et fælles sikkerhedsniveau for produkterne.

Et CE-mærke på den elektriske hårtørrer
er et af hverdagens synlige tegn på, at forbrugerbeskyttelse og arbejdsmiljø er på
dagsordenen i Europa. De harmoniserede standarder beskriver, hvordan kravene til sikkerhed, sundhed og miljø overholdes.