Funktioner

Få indflydelse på standarder


Deltag i et standardiseringsudvalg og få indflydelse på indholdet i fremtidige standarder.


Bliv medlem af standardiseringsudvalg
Som medlem af et standardiseringsudvalg, sikrer du dig forhåndsviden om udviklingen inden for et fagområde. Det giver konkurrencefordele. Du får desuden mulighed for at opbygge et dansk og internationalt fagligt netværk inden for netop dit fagområde.

I standardiseringsudvalgene sidder en bred vifte af interessenter. Deltagerne kommer fra erhvervslivet, interesseorganisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt myndighederne. I Danmark sidder der typisk 5-20 deltagere i hvert standardiseringsudvalg.

Udvalgene etableres og drives af Dansk Standard, som også sikrer koordineringen med de europæiske og internationale standardiseringsorganisationer.

Hvornår igangsættes et nyt standardiseringsudvalg?
Arbejdet med at lave en ny standard igangsættes, når der er er behov for standarden. Derfor er det ofte kommende brugere af en standard, fx virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner, der tager initiativ til at udarbejde en standard. Men det kan også være myndigheder eller EU-kommissionen i forbindelse med det indre marked.

Møde i standardiseringsudvalg 

Hvis du vil deltage
Hvad enten du kommer fra erhvervslivet, en interesseorganisation, myndighederne, forsknings- eller uddannelsesinstitutioner eller af andre årsager har interesse i at påvirke udviklingen af en standard, er du velkommen i et standardiseringsudvalg.

Hvis du ønsker at høre nærmere om et udvalg eller at deltage aktivt, kan du henvende dig til en kontaktperson for det pågældende standardiseringsudvalg.

Der betales for at være medlem i et udvalg. Betalingen afhænger af aktivitetsniveauet i udvalget og dækker som minimum Dansk Standards omkostninger til udvalgets drift. Små virksomheder og NGO'ere får nedslag i medlemsprisen.



Fonden Dansk Standard
Kollegievej 6
DK-2920 Charlottenlund
Tlf.: +45 39 96 61 01
Fax: +45 39 96 61 02
E-mail: dansk.standard@ds.dk