- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Kom til gratis informationsmøde om sundheds-IT

30 juni 2016

Arbejder du med udvikling, implementering og drift af sundheds-IT eller er du leverandør af IT og teknisk service, indkøber, leder eller medarbejder i sundhedsvæsenet? Så er HL7 interessant for dig.

HL7 (Health Level Seven International) Denmark følger arbejdet og har indflydelse på udviklingen af internationale HL7-standarder inden for sundhedsinformatik. Dansk Standard inviterer alle interesserede til informationsmøde om standardiseringsarbejdet i den danske affiliate af HL7 International.

Informationsmøderne bliver afholdt i København og Aarhus

København

Den 18. august kl. 14.00-15.30 hos Dansk Standard, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn.

Tilmelding til mødet i København

Aarhus

Den 23. august kl. 10.30-12.00 hos Systematic, Søren Frichs Vej 39, 8000 Aarhus C.

Tilmelding til mødet i Aarhus

Program

På mødet vil Dansk Standard fortælle om, hvad det vil sige at være med i udvalgsarbejdet. Medlemmer fra udvalget vil desuden gennemgå:

  • Præsentation af HL7-arbejdsfeltet
  • Indsigt i, hvilke virksomheder der sidder med i HL7 Denmark i dag
  • Mulighed for dialog med mødedeltagere.

På informationsmødet vil du få rig mulighed for at stille spørgsmål og drøfte mulighederne for at være medlem af HL7 Denmark.


Kort om HL7

  • HL7 har over 2.000 medlemmer fra ca. 500 virksomheder, som tilsammen repræsenterer mere end 90 % af de informationssystemer, der betjener sundhedsorganisationer på verdensplan.
  • HL7 udarbejder datastandarder inden for sundhedsinformatik. Standarderne adopteres af bl.a. ISO, som Dansk Standard også er medlem af. HL7 udvikler standarder med henblik på at opnå teknisk, semantisk og organisatorisk interoperabilitet inden for sundhedsområdet.