- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Professionel innovationsledelse fordobler overskuddet

23 november 2011

En analyse fra Innovation Inside viser, at virksomheder der praktiserer innovationsledelse fordobler overskuddet.

Danske virksomheder skal blive bedre til at udvikle innovationskulturen. En undersøgelse fra Innovation Inside fra viser, at det giver god mening at skifte de intuitive arbejdsmetoder ud med et struktureret modtageapparat:

”Vores analyse viser, at danske virksomheder der praktiserer innovationsledelse efter samme principper som den kommende EU-standard for innovationsledelse, har en overskudsgrad på 13 %. Til sammenligning har Danmarks 1000 største virksomhed en overskudsgrad på 7 %. Professionel innovationsledelse fordobler med andre ord overskuddet i virksomheden,” siger Mikael Lindholm fra udviklingshuset Innovation Inside. Sammen med Dansk Standard har Innovation Inside taget initiativ til at etablere et dansk standardiseringsudvalg, der kan drive processen frem mod en standard for innovationsledelse.

Så sent som i den forgangne uge kom det frem, at danske virksomheder dygtige til Innovation, men ikke formår at gennemføre innovationsprocessen til noget konkret på grund af kulturelle forhold. Undersøgelsen fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber er ifølge Mette Juul Sandager, Dansk Standard, et symptom på, at de danske virksomheder mangler de rette værktøjer:

”Det er afgørende, at innovationskulturen styrkes ved at gøre tilgangen til innovation systematisk. Vi har behov for et ordentligt modtageapparat, så vi kan professionalisere vores måde at arbejde med innovation på. Det mener vi, at en standard for innovationsledelse kan bidrage til,” siger Mette Juul Sandager fra Dansk Standard, der driver det udvalg, der udvikler standarden.

Sammen med Mikael Lindholm forventer hun, at mange danske virksomheder, særligt små og mellemstore, der ikke har strukturerede strategi- og innovationsprocesser, vil efterspørge en metodisk måde at arbejde med innovation på:

”Lidt firkantet sagt, så nytænker innovativt ledede virksomheder hele tiden deres tilbud til kunderne og egne arbejdsmetoder. Derfor er det heller ikke overraskende, at 30 % af virksomhederne i Danmark med flere end 20 medarbejdere på forhånd er interesserede i en standard for innovationsledelse, som kan hjælpe dem med at professionalisere innovationsarbejdet i deres virksomhed,” siger Mikael Lindholm.

Dansk Standard, DTU og IBC afholder et seminar, hvor man får indblik i den kommende europæiske standard for innovationsledelse, der sætter de innovative ideer i system og giver mulighed for at måle udbytte og evaluere efterfølgende. Seminaret afholdes den 1. december 2011 i Kolding.