- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Nye tiltag skal mindske smittespredning ved rengøring

22 december 2011

Retningslinjerne for, hvordan man skal agere for at undgå spild af smitte på hospitaler, er blevet strammet op i den reviderede udgave af infektionshygiejnestandarden DS 2451-10.

Rengøringspersonalet på landets hospitaler skal fremover gøre rent ’den anden’ vej, når de svinger kluden. Hvor man tidligere startede rengøringsprocessen hos patienten og arbejdede sig ud i rummet, slår den reviderede infektionshygiejnestandard 2451-10 fast, at personalet fremover skal starte rengøringsprocessen ude i rummet og arbejde sig ind mod patienten.

Den ændrede arbejdsproces skal mindske risikoen for at sprede bakterier og er blot et ud af flere tiltag i den reviderede udgave af infektionshygiejnestandarden.

”Det er afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at mindske smittefaren ved rengøring af de områder, hvor det er sandsynligt, at smitstof kan forekomme og dermed forårsage direkte eller indirekte smitte. Derfor er det glædeligt, at infektionsstandarden, som følges på alle landets hospitaler, hele tiden bliver strammet op og følger den nyeste viden på området,” fortæller Lisbeth-Marie Grøndahl, Seniorkonsulent i Dansk Standard, der har faciliteter revideringen af standarden.

Den reviderede standard for infektionshygiejne bliver brugt af rengøringsledere og -personale til at fastlægge og opnå de nødvendige hygiejneniveauer på hospitalerne:

”Standarden er et redskab, der kan bruges til at sikre, at vi med den korrekte rengøring opnår det hygiejneniveau, der er nødvendigt for at holde smitte for døren. Hospitalerne har behov for en rengøringspraksis for, hvordan de undgår at sprede smittestoffer, hvor disse ikke er synlige, og det vejleder den reviderede standard dem effektivt i. Det er bl.a. 10 kritiske styringspunkter og systematiske rengøringsmetoder, der fastlægges i den nye standard,” siger Lisbeth-Marie Grøndahl.

Generelt er det blevet mere tydeligt, hvordan man griber rengøringsprocessen an i den reviderede standard. Bl.a. er der nu defineret, hvor mange klude, man skal bruge.

Derudover er der kommet krav om uddannelse til dem, der arbejder efter standarden.

Dennis Andersen fra Elitemiljø arbejder efter standarden og siger om uddannelseskravet:

”I dag er der nogle, der tror, at de kan komme ind fra gaden og gøre rent på et hospital. Men det kan man altså ikke. Og det er nu slået fast i standarden. Det kræver en vis viden om, hvordan man håndterer smitte og bakterier,” siger Dennis Andersen.

Fakta - Den nye infektionshygiejniske standard:

  • fastsætter krav, procedure og ansvar for den infektionsforebyggende rengøring i sundhedssektoren
  • fastlægger rengøringspraksis, hvor der ikke er synligt snavset – men hvor vi evidensbaseret ved, at der ofte er ophobning af smittekilder
  • fastlægger 10 kritiske styringspunkter, som skal rengøres, og den anviser metoder til rengøring basseret på, hvor stor risikograden er for smitte på en given overflade
  • stiller krav til rengøringspersonalets kompetencer og uddannelse i rengøringspraksis
  • fastsætter procedurer og ansvar for fjernelse af menneskelige affalds-/smittestoffer; fx blod, sekret, sekret, sårvæske etc.
  • er i højere grad integreret i Kvalitetsrengøringsprincippet i standarden INSTA 800, således at hygiejneniveau og -kvalitet på landets hospitaler nu samlet kan fastlægges, evalueres, kontrolleres og løbende blive forbedret.