- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Slutdato for ce-mærking udskudt

25 januar 2012

EU’s stående byggeudvalg har med stor majoritet anbefalet at udsætte slutdatoen i overgangsperioden for CE-mærkning af stål- og aluminiumskomponenter fra 1. juli 2012 til 1. juli 2014.

Udsættelsen af slutdatoen for CE-mærkning af stål- og aluminiumskomponenter sker efter, at flere EU-lande har tilkendegivet, at man ikke kan nå at gennemføre kvalifikationen af deres smedeværksteder i henhold til DS/EN 1090-1. Årsagen skyldes primært to forhold. I 10 lande er der endnu ikke notificerede organer til gennemførelsen af kvalifikationen og antallet af værksteder i Europa, der skal kvalificeres er så stort, at man ikke kan nå at sagsbehandle alle værksteder inden overgangsperiodens udløb.

Hvis udsættelsen ikke var gennemført havde en række værksteder været nødsaget til at sende produkter på markedet ”ulovligt” uden CE-mærkning. På denne baggrund er udsættelsen velkommen siger Jørgen Hagelund Dansk Standard: ”Jo tættere vi har været på slutdatoen, jo større frustrationer har vi kunne mærke på virksomhederne, som henvender sig,” siger Jørgen Hagelund.

Udsættelsen til 1. juli 2014 betyder, at myndigheder  ikke kan kræve CE-mærkningen, hvorimod kunder fortsat kan kræve CE-mærkningen. CE-mærkning  har været muligt siden overgangsperiodens start 1. januar 2011, såfremt værkstedet var kvalificeret hertil. Der er derfor ikke tale om at værkstederne kan udskyde sin kvalifikation til EN 1090-1 set i et kundeperspektiv, men værksteder undgår dog en kriminalisering af deres produktion.