- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Sådan finder du den rette cykel

16 april 2012

Citybike eller racer? Der er mange muligheder, når du skal købe en ny cykel. Dansk Standards cykelguide hjælper dig med at vælge den rigtige løsning.

Skal det være indvendige eller udvendige gear? Er en fælgbremse bedre end en skivebremse? Der er mange ting, man skal tage stilling til, når man står over for et cykelkøb, hvad enten det er en ny eller brugt cykel, eller om det er til sig selv eller børnene.

Dansk Standard har derfor revideret den populære ’Cykelguide – valg og vedligehold’, der bl.a. gennemgår fordele og ulemper ved de forskellige cykeltyper, hjælper med valg af tilbehør, det rigtige tekniske udstyr og beskyttelsesudstyr og giver gode råd om vedligehold, færdselslovgivning og tyverisikring.

- Guiden henvender sig specielt til dem, der ikke eller kun lidt har beskæftiget sig nærmere med cykler. I dag bliver mange cykler jo købt i ’forbifarten’, fx efter at man har set dem i tilbudsavisen fra supermarkeder eller byggemarkeder. Her kan cykelguiden være en hjælpende hånd, så man får købt den rigtige cykel, der lever op til ens behov, siger Mikkel Hvass fra Dansk Standard.

Gør cyklen forårsklar

Ud over at give tips og komme med tjeklister til cykelkøbet, indeholder Cykelguiden også gode råd om, hvordan man bedst muligt vedligeholder cyklen. Særligt efter en lang vinter er det en god idé at få shinet cyklen op:

Skal cyklen holde i mange år, kræver det flere ting; herunder naturligvis løbende vedligehold af især de bevægelige dele, men det er også vigtigt, at man i købssituationen har valgt en cykeltype, der passer til ens brugsmønster. I Cykelguiden bliver man klædt på til at træffe det rigtige cykelvalg og vedligeholde cyklen – det gavner både køreglæde og cyklens holdbarhed.

Mikkel Hvass
Dansk Standard

I forhold til 1. udgave er der i 2. udgave af Cykelguiden foretaget ændringer i teksten i forhold til ændret og kommende lovgivning, nye standarder samt udviklingen på det danske cykelmarked. Der er yderligere tilføjet information om hvad man skal være opmærksom på ved køb af brugt cykel.

Cykelguide – valg og vedligehold koster kr. 120,- (inkl. moms og ekskl. ekspeditionsgebyr) og kan rekvireres hos Dansk Standard Forlag på tlf. 3996 6131 eller webshop.ds.dk

4 gode råd, der vil bringe dig tættere på det gode cykelkøb:

1. Hvad skal du bruge cyklen til, og hvor skal den bruges?
Er det til hverdagsbrug, cykelferie eller fx motionscykling, og skal den primært køre på grus eller asfalt?

2. Skal cyklen kunne bære en last?
Skal der barnesæde på cyklen, en hund i cykelkurven eller køres med tunge indkøb?

3. Har du mod på vedligehold?
Nogle cykeltyper kræver mere vedligehold end andre. Med det rette valg af skærme, bremser og gear kan man nedsætte frekvensen af gange cyklen skal vedligeholdes eller til cykelmekaniker.

4. Hvor skal cyklen parkeres?
Afhængig af hvilken endestation din cykeltur har, er det værd at overveje hvilke (om nogen) ekstra låse, du skal købe.

Køb cykelguiden i Dansk Standards webshop.