- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du accepterer.

Acceptér cookies

Klimadiskussionen flytter indenfor

25 maj 2012

Fokus på energieffektivitet ser nu ud til at skifte til indeklima og brugernes trivsel. Men hvad er det gode ved indeklima, og hvordan klassificerer man det? Du kan høre mere på et gåhjemmøde onsdag den 13. juni, hvor du får et unikt indblik i værdien af det gode indeklima.

Fokus skifter

I Berlingske Tidende kunne man for nylig læse en artikel med overskriften Klimadiskussionen flytter indenfor. Af artiklen fremgik det bl.a., at dagsordnen for klimadebatten forventes at skifte spor fra det globale klima med fokus på energi til boligkomfort og dermed til indeklima.  Hvis man alene fokuserer på energieffektive boliger uden at sikre indeklimaet, kan resultatet blive, at boligerne ikke bliver til at kunne opholde sig i.

Hos Dansk Standard arbejder vi i udvalget for indeklima med at sikre et godt indeklima, uden at det sker på bekostning af energieffektiviteten. Sidste år udkom Indeklimastandarden og Dansk Standard er i dialog med bl.a. rådgivere om standarden for at sikre en tilpasning til byggeriets udfordringer.

Hør om indeklima

Du kan høre mere om indeklimaet på et gåhjemmøde hos Dansk Standard. På mødet fortæller en række fagfolk om indeklimaets betydning for vores trivsel og deres praktiske erfaringer med indeklimamærkning. Du kan også møde repræsentanter fra to kommuner, der arbejder konkret med indeklimaet i deres bygninger. Derudover kan du høre mere om den nye kvalitetsmærkning, som giver både bygningsejere og brugere en målestok for indeklimaets kvalitet. Med mærkning af indeklimaet bliver det muligt at fokusere på netop de steder, hvor der er mest brug for det. Det er relevant, når nybyggeri og renovering skal udbydes. Her er mærkningsordningen et relevant værktøj til at sætte målbare krav til indeklima og efterfølgende måle resultaterne af indsatsen.

Hvem er det relevant for?

Gåhjemmødet er for dig, der som udlejer, bygherre, bygningsansvarlig eller lignende vil vide mere om perspektiver ved et godt indeklima.