- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Høring: Ventilation til bygninger

03 september 2012

Et nyt høringsforslag om ventilation til bygninger vil reducere energiforbruget i bygninger og fremme et godt indeklima. Du kan kommentere forslaget.

Som led i regeringens strategi om at reducere energiforbruget i bygninger og sikre et godt indeklima har Dansk Standard netop udsendt et høringsforslag DSF 447: 2012 Ventilation i bygninger – mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

Du kan kommentere forslaget på Dansk Standards høringsportal som er særligt relevant for entreprenører, rådgivende ingeniører, arkitekter og myndigheder eller for virksomheder i branchen.

Forslaget specificerer krav til ventilation i nye og eksisterende bygninger beregnet til menneskeligt ophold. Formålet med standarden er at sikre, at ventilationssystemer indrettes, udføres og vedligeholdes på en teknisk og hygiejnisk forsvarlig måde bl.a. under hensyntagen til komfort og energieffektivitet. Standarden indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse, afprøvning og drift af ventilationssystemer.

Standarden gælder for mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde én eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser.

Standarden indgår i Bygningsreglement BR 10 og skal fremme komfort og et godt bygningsmiljø med mere energieffektive anlæg.

Standarden revideres i en projektgruppe i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet under standardiseringsudvalget DS/S-313 Ventilation.