- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du accepterer.

Acceptér cookies

Udnævnelse: Danmark får en vigtig plads i international bestyrelse

27 september 2013

Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard, er netop blevet valgt ind i den internationale standardiseringsorganisation ISO’s bestyrelse.

ISO er den internationale organisation, hvor internationale standarder bliver til på baggrund af input fra virksomheder, organisationer og institutioner i de enkelte medlemslande. Internationale standarder øger handel og konkurrence, fordi de fastlægger krav eller retningslinjer for produkter, service og processer og dermed sikrer, at man på tværs af institutioner, lande og regioner er enige om fx sikkerheds- og kvalitetskrav. 

ISO består af standardiseringsorganisationer fra 163 lande. I bestyrelsen sidder deltagere fra 20 lande - og nu har Danmark også fået en af de vigtige pladser. Udnævnelsen af Jesper Jerlang er både et skulderklap for hans engagement og indsats i det internationale standardiseringsarbejde gennem årene og vidner om Danmarks styrkeposition og anerkendelse, når det kommer til udarbejdelse af internationale standarder.