- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

25 år i medvind

18 august 2014

Siden oliekrisen i 70’erne, hvor behovet for alternative energikilder for alvor kom på dagsordenen herhjemme, har vindenergi gennemgået en rivende udvikling, og i dag besidder vindindustrien en af dansk erhvervslivs absolutte førerpositioner.

Standardisering er en del af forklaringen på successen, fordi fælles internationale regler for blandt andet design og test af vindmøllers ydeevne har gjort det langt nemmere at agere på verdensmarkedet. I denne måned fejrer det danske standardiseringsudvalg for vindmøller 25 års jubilæum.

Udvalget er med sine 125 medlemmer det største, som Dansk Standard faciliterer. I de forgangne 25 år, hvor Peter Hauge Madsen har siddet ved roret som udvalgets formand i alle årene, er 21 standarder blevet til, og 9 er blevet revideret eller er under revision, så det er et udvalg med heftig aktivitet. Det skyldes, at produktet i sig selv afspejler en hastig udvikling – fra mindre enkeltstående vindmøller til kæmpevindmøller i store vindmølleparker såvel til lands som til vands.

- Det, der i årenes løb virkelig er lykkedes med standardiseringsudvalget for vindmøller, er at få alle involverede parter med. For år tilbage blev arbejdet primært drevet af forskningsinstitutioner og myndigheder, men i dag sker arbejdet i samspil mellem alle, der har en interesse på området. Det gælder ikke alene repræsentanter fra vindmølleindustrien og energiselskaber men eksempelvis også forsikringsbranchen, siger Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard.

Politisk opbakning

Med til succeshistorien hører, at vindenergi fra begyndelsen har haft rygstød fra politisk hold med diverse tilskudsordninger. De gunstige rammevilkår har betydet, at der har været midler til innovation, til at prøve ting af og hele tiden optimere. Det har selvsagt haft stor betydning for konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Samtidig er energiområdet et af de få, hvor myndighederne er gået helt væk fra at operere med snæver dansk lovgivning og i stedet bygger på internationale standarder. Dermed er der åbnet op for, at internationale vindmølleproducenter kan entrere det danske marked, så de danske vindmølleproducenter udsættes for konkurrence, hvilket i sidste ende er en fordel for køberne af vindkraft, fordi det sænker prisen og øger efterspørgslen.

Den politiske opbakning er ikke blevet mindre med tiden. I EU går Danmark foran med en af de mest ambitiøse energiaftaler med en målsætning om, at Danmarks energiforsyning inklusiv transport skal være omstillet til vedvarende energi i 2050. Et delmål for at indfri den overordnede målsætning er, at erhvervslivet som helhed – og energisektoren i særdeleshed – får stabile rammer at arbejde ud fra.

- Det er bestemt min forventning, at det høje aktivitetsniveau i standardiseringsudvalget for vindmøller fortsætter fremover. På den korte bane kommer udvalget til at involvere sig i et øget samarbejde i regi af International Electrotechnical Commission (IEC) om en international certificeringsordning, der skal tjene som dokumentation af, at en vindmølle lever op til standarden. I dag varetages certificeringsordningerne nationalt – i Danmark af Risø – men nu er ambitionen altså at blive enige om et mere ensartet og transparent system, der kan fungere på verdensplan. Ser vi lidt længere frem, er jeg overbevist om, at standarderne også i de kommende år vil skulle revideres med relativ høj frekvens, fordi teknikken udvikler sig så hurtigt, og der hele tiden sigtes mod større og mere effektive vindmøller. Det er der ikke noget, der tyder på vil ændre sig lige med det samme, slutter Jesper Jerlang.

Danske virksomheder vil selv sætte vindmøllestandarden

Sidste år lykkedes det Dansk Standard at få det internationale sekretariat for vindmøller i hus, hvilket er en cadeau til og anerkendelse af Danmark som foregangsland blandt IEC medlemslandene, idet de enkelte lande stemmer på den kandidat, som de mener er bedst egnet til at lede arbejdet. Desuden er det en klar fordel for den danske vindmølleindustri, fordi det gøre det nemmere at koordinere og præge standardiseringsarbejdet og udformningen af standarderne.