Har du styr på CE-mærkning?

02. november 2016

Har du styr på CE-mærkning?

Det kan være en jungle at forstå reglerne omkring CE-mærkning af byggevarer. Derfor tilbyder Dansk Standard rådgivning, der hjælper virksomhederne igennem hele processen.

Hvilke byggeprodukter skal CE-mærkes? Og hvordan gør man egentligt? Det kan være noget af en mundfuld, når man står med ansvaret for at CE-mærke virksomhedens produkter og måske ikke har den store indsigt i byggevareforordningen.

Det er ikke blevet mindre besværligt, efter at EU-Kommissionen har lavet en del tilretninger, der bl.a. betyder, at der i fremtiden ikke længere vil være eksempler på CE-mærkning i standarderne. 

- Nu skal man læse mange steder for at få et klart svar. Det er besværligt for virksomhederne, siger seniorkonsulent Jens Gorm Rasmussen, der rådgiver om CE-mærkning i Dansk Standard.

Rådgivning fra A til Z

Ifølge Dansk Standard er der rigtig mange, der er i tvivl om, hvorvidt deres produkter skal CE-mærkes. Derfor tilbyder Dansk Standard rådgivning til virksomheder, der står over for CE-mærkning.

- Uanset hvor langt virksomhederne er i processen, er der hjælp at hente. Vi kan hjælpe hele vejen eller på dele ad den, forklarer Jens Gorm Rasmussen.

- Vores rådgivning kan fx udgøre en screening af virksomhedens produkter, hvor vi finder ud af, hvilke standarder produkterne skal leve op til. Vi kan også hjælpe med at lave en drejebog, der hjælper virksomheden fra A til Z, så de ved, hvor de skal starte, og hvor de skal slutte. Her finder vi ud af, om der er produkter, der skal CE-mærkes, og hvordan man gør det.

Jens Gorm Rasmussen
Seniorkonsulent
Dansk Standard

Dansk Standard holder også en række virksomhedstilpassede kurser. Her er temaerne fx ”Hvordan tjekker du dine varer på en byggeplads” og ”Hvordan CE-mærker du dine byggevarer?” Du er velkommen til at kontakte Jerns Gorm Rasmussen for at høre nærmere om kurserne. Du kan også se vores kursusoversigt for aktuelle kurser om CE-mærkning

Vi har samlet en række nyttige redskaber og tekster om CE-mærkning, så du kan komme godt i gang. Se bl.a. videoen CE-mærkning for begyndere, få en trin-for-trin guide og svar på hyppigt stillede spørgsmål og meget mere.

Kom godt i gang med CE-mærkning