- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du accepterer.

Acceptér cookies

Danmark sætter standarden for fødevaresikkerhed – men hvor længe?

14 august 2016

Det internationale fødevaresekretariat har i mere end 10 år været på danske hænder - til gavn for danske virksomheders konkurrencekraft og eksportmuligheder. Manglende finansiering og stærke kræfter fra udlandet truer nu den danske førerposition.

Siden 2005 har Danmark haft afgørende indflydelse på de internationale krav til fødevaresikkerhed og -kvalitet. Det internationale fødevaresekretariat, der driver udviklingen af standarder for kvalitet og sikkerhed på fødevareområdet, har nemlig ligget i Danmark. Det betyder, at danske virksomheder har haft gode muligheder for at påvirke standarderne på området og dermed opnå en klar konkurrencefordel. Men den danske førerposition er nu udfordret.

Hård kamp for dansk indflydelse

- Danmark er verdensmester på fødevareområdet og danske fødevarevirksomheder er kendt for høj kvalitet og sikre produkter. Hvis vi vil bevare den danske erhvervsmæssige styrkeposition på området og sikre danske interesser bedst muligt på så vigtigt et område, skal vi kæmpe intenst for at beholde fødevaresekretariatet i Danmark. Og det kræver økonomiske ressourcer, siger Carina Dalager, seniorkonsulent i Dansk Standard

Det koster omkring en million kroner årligt at drive et standardiseringssekretariat af denne størrelse. Sekretariatet finansieres via ”brugerbetaling” fra branchen – hovedsageligt fra danske fødevarevirksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at påvirke fremtidens markedskrav og sikre dansk indflydelse på fødevarestandarden ISO 22000 samt nye standarder på området.

Samtidigt er det danske sekretariat truet af stærke kræfter fra udlandet og store internationale koncerner, der ønsker at få sekretariatet til Kina eller Frankrig og dermed få mere indflydelse på standarderne - og svække den danske position.

- Den danske arbejdsmetodik er unik ved sin inkluderende tilgang, der sikrer at både store og små lande høres, hvilket anerkendes bredt. Hvis sekretariatet lå i et andet land, som fx Kina, kunne man frygte, at de udelukkende ville støtte deres nationale dagsorden – til fare for den internationale fødevaresikkerhed

Carina Dalager
Seniorkonsulent
Dansk Standard

Et redskab til vækst

Standardisering er et redskab, som flere og flere lande satser på til strategisk at styrke deres konkurrencekraft og vækstindustrier. Det gælder også for flere aktører i den danske fødevare- og foderbranchen, der har set en klar fordel i, at det internationale sekretariat bliver i Danmark, fordi de dermed kan styre udviklingen strategisk og samtidigt være med til at udforme retningslinjer og krav til de produkter, de fremstiller og gerne vil eksportere, samt de produkter de importerer. Det gælder bl.a. virksomheden Chr. Hansen:

- Det er vigtigt at bevare den danske serveret på området og sikre, at danske virksomheder fortsat har gode muligheder for at sætte fingeraftryk på standarderne. Det giver kvalitetsorienterede danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, at der er høje standarder for kvalitet og sikkerhed i EU og internationalt. Og det giver danske forbrugere en ekstra tryghed for, at der er styr på fødevaresikkerheden af både danske og importerede fødevarer, der er produceret i henhold til ISO 22000, siger Hanne Benn Thomsen, Senior Quality System Specialist, Chr. Hansen.

Dansk filosofi og mindset

Fødevarestandarden er skabt på baggrund af en dansk standard og bygger dermed på dansk mindset og filosofi omkring fødevaresikkerhed. Mange danske virksomheder ser det at kunne bevise, at de lever op til standarden som en markedsåbner – og det danske arbejde med standarden har været med til at styrke de danske virksomheders image som førende inden for fødevarekvalitet og sikkerhed.

Hvis sekretariatet skal bevares på danske hænder, så standarderne også fremadrettet afspejler danske interesser, er der brug for økonomisk støtte. Læs mere på www.ds.dk/fødevaresikkerhed