- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du accepterer.

Acceptér cookies

Hvilke barrierer mener du, at smv’erne oplever i forhold til at bruge internationale standarder?

Vækst+kvalitet har spurgt tre danske brancheorganisationer om, hvad de mener, er de største udfordringer for smv’erne, når det gælder brugen af standarder.

Annette Dragasdahl, chefkonsulent, Dansk Industri

Foto: Hans Søndergaard
Annette Dragsdahl

Standarderne er svært tilgængelige

Desværre er standarder ofte udarbejdet i et sprog, der er svært tilgængeligt for personer, der ikke er vant til at benytte standardernes systematik og omstændelige formuleringer. Det gør det til en ekstra udfordring for de mindre og mellemstore virksomheder, der har færre specialiserede ansatte og oftest ikke selv deltager i standardiseringsarbejdet. Når standarderne så oftest ikke foreligger på dansk, bliver det endnu sværere at anvende og forstå dem, siger Annette Dragsdahl, Dansk Industri.

Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes resumeer af de væsentlige bestemmelser i standarderne på et klart sprog, og at standarderne suppleres af vejledninger omkring praktisk anvendelse – gerne med illustrationer og videoklip. Relevante bestemmelser bør findes direkte i teksten, i stedet for at der henvises i flere niveauer til andre standarder. Det bør også fremgå tydeligt, hvilke bestemmelser der skal følges, og hvad der blot er ’godt at vide’. Vigtigt er det også, at der skabes let adgang for virksomhederne til at finde ud af, hvilke standarder der er gældende.

Simon O. Rasmussen, afdelingschef i teknisk afdeling, TEKNIQ

Foto: Thomas Steen Sørensen
Simon Rasmussen

Internationale standarder er ikke altid forankret i hverdagen

Danske standarder bliver stadig oftere baseret på europæiske eller internationale standarder. Men der er langt fra VVS-mesteren med fire ansatte på Mors og til eksempelvis standardisering af kølemidler – KMO – i Bruxelles.

SMV’erne bugner af erfaringer, og de skal bruges. Brancheorganisationer skal spille rollen som formidlere mellem SMV’erne og arbejdet i standardiseringsudvalg. Så kan VVS-installatøren komme med input ad den vej.

Internationale standarder skal respekteres men risikerer at blive set som bureaukratisk bøvl, der dumper ned fra et fjernt lovmaskineri. For at styrke respekten for og brugen af standarder skal de være på dansk. Opdateret faglig kunnen skal styrkes gennem udvikling af håndbøger, hvor komplekse problemer forklares. Elektroniske løsninger skal sikre, at installatøren altid medbringer det relevante materiale.

Med et stærkt samarbejde mellem brancheorganisationer, Dansk Standard, myndigheder og virksomheder får vi de bedst mulige standarder, som kan bruges i dagligdagen af installatørerne.

Jens Krogsgaard, industrikonsulent, Arbejdsgiverne (tidl. Håndværksrådet)

Foto: Morten Koldby
Jens Krogsgaard

Standarder kan være svære at forstå og tolke

Rigtig mange standarder, som bruges under eksempelvis maskindirektivet eller byggevareforordningen, udgives kun på engelsk, tysk og fransk. Selvom de skal følges lovmæssigt. Der er rigtig mange meget specifikke ord, og selv garvede læsere af standarder kan have problemer med at tolke visse ord.

Når man har at gøre med mindre håndværks- og industrivirksomheder, hvor der er en ejerleder med kun en folkeskoleuddannelse, kan det godt være en stor udfordring og sikkert noget vanskeligere end for en virksomhed i Bruxelles.

Det kan også være svært for mange virksomheder at få information om, at en bestemt standard er gældende for dem. Endelig kan prisen og de hyppige opdateringer også være problematisk.