- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Vi begynder først, når du accepterer.

Acceptér cookies

Dansk indflydelse på fødevaresikkerhed truet

27 juni 2016

I mere end 10 år har Danmark haft afgørende indflydelse på de internationale krav til fødevaresikkerhed - til gavn for danske virksomheders konkurrencekraft og eksportmuligheder. Den danske førerposition er nu truet af manglende finansiering og stærke kræfter fra udlandet.

Siden 2005 har Danmark sat den internationale dagsorden for fødevaresikkerhed og -kvalitet. Det internationale fødevaresekretariat, der driver udviklingen af standarder for kvalitet og sikkerhed på fødevareområdet, har nemlig ligget i Danmark. Det betyder, at danske virksomheder har haft gode muligheder for at påvirke standarderne på området og dermed opnå en klar konkurrencefordel. Men den danske førerposition er nu udfordret.

 - Danmark er verdensmester på fødevareområdet og danske fødevarevirksomheder er kendt for høj kvalitet og sikre produkter. Hvis vi vil bevare den danske erhvervsmæssige styrkeposition på området og sikre danske interesser bedst muligt på så vigtigt et område, skal vi kæmpe intenst for at beholde fødevaresekretariatet i Danmark. Og det kræver økonomiske ressourcer, siger Carina Dalager, seniorkonsulent i Dansk Standard

Det koster omkring en million kroner årligt at drive et standardiseringssekretariat af denne størrelse. Sekretariatet finansieres via ”brugerbetaling” fra branchen – hovedsageligt fra danske fødevarevirksomheder og brancheorganisationer, der ønsker at påvirke fremtidens markedskrav og sikre dansk indflydelse på fødevarestandarden ISO 22000 samt nye standarder på området.

Samtidigt er det danske sekretariat truet af stærke kræfter fra udlandet og store internationale koncerner, der ønsker at få sekretariatet til Kina eller Frankrig og dermed få mere indflydelse på standarderne - og svække den danske position.

- Den danske arbejdsmetodik er unik ved sin inkluderende tilgang, der sikrer at både store og små lande høres, hvilket anerkendes bredt. Hvis sekretariatet lå i et andet land, som fx Kina, kunne man frygte, at de udelukkende ville støtte deres nationale dagsorden – til fare for den internationale fødevaresikkerhed, siger Carina Dalager.

Standardisering er et redskab, som flere og flere lande satser på til strategisk at styrke deres konkurrencekraft og vækstindustrier. Det gælder også for flere aktører i den danske fødevare- og foderbranchen, der har set en klar fordel i, at det internationale sekretariat bliver i Danmark, fordi de dermed kan styre udviklingen strategisk og samtidigt være med til at udforme retningslinjer og krav til de produkter, de fremstiller og gerne vil eksportere, samt de produkter de importerer. Det gælder bl.a. virksomheden Chr. Hansen:

- Det er vigtigt at bevare den danske serveret på området og sikre, at danske virksomheder fortsat har gode muligheder for at sætte fingeraftryk på standarderne. Det giver kvalitetsorienterede danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, at der er høje standarder for kvalitet og sikkerhed i EU og internationalt. Og det giver danske forbrugere en ekstra tryghed for, at der er styr på fødevaresikkerheden af både danske og importerede fødevarer, der er produceret i henhold til ISO 22000, siger Hanne Benn Thomsen, Senior Quality System Specialist, Chr. Hansen.

Fakta om standarden for fødevaresikkerhed ISO 22000

Fødevarestandarden er skabt på baggrund af en dansk standard og bygger dermed på dansk mindset og filosofi omkring fødevaresikkerhed. Mange danske virksomheder ser det at kunne bevise, at de lever op til standarden som en markedsåbner – og det danske arbejde med standarden har været med til at styrke de danske virksomheders image som førende inden for fødevarekvalitet og sikkerhed.

Standarden danner rammen for organisationen og strukturen i virksomheden, samler procedurer og arbejdsgange under ét system, sikrer efteruddannelse og træning af virksomhedens medarbejdere og fastlægger ansvars- og kompetenceområder samt kommunikationen såvel internt i virksomheden som eksternt til leverandører og kunder. Det betyder bl.a., at man har langt lettere ved at lokalisere de fejl eller reklamationer, man finder i produktionen, og derfor hurtigere får fejlene bremset, sporbarhed igennem produktionen og lettere markedsadgang, fordi man kan dokumentere at man har styr på sikkerhed og kvalitet.