- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

CE-mærkning af elektrisk materiel

Skal dit elektriske materiel CE-mærkes? Elektrisk materiel, der sælges i Danmark og de øvrige EU-lande skal CE-mærkes, hvis produktet er dækket af en harmoniseret standard. CE-mærkningen gør det lettere at handle over grænserne i EU.

Med CE-mærket garanterer producenten, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. CE-mærkningen er indført af Europa-Kommissionen.

Kravet om CE-mærkning er indført for at lette handlen med elektrisk materiel over landegrænserne og for at være med til at skabe et effektivt indre marked for elektrisk materiel.

Hvad kan Dansk Standard hjælpe dig med?

Vi har specialiseret os i at rådgive små og mellemstore virksomheder i at opfylde kravene til CE-mærkning af elektrisk materiel. Vi rådgiver både dig som producent, importør, projekterende og forhandler.

Vi hjælper din virksomhed igennem hele processen – bl.a. med:

  • Screening – ifølge hvilket/hvilke direktiver skal dit elektriske materiel CE-mærkes? 
  • Vejledning i forhold til standarder – harmoniseringen, overgangsperioder, forslag og relevans.
  • Vejledning omkring overensstemmelsesvurdering af dit produkt
  • Hvilken dokumentation skal du have? 
  • Udfyldelse af overensstemmelseserklæringen
  • Udformning og placering af CE-mærket 
  • Anden lovgivning.

Markedsovervågning

På alle produktområder foretager de relevante myndigheder løbende markedsovervågning for at sikre, at CE-mærkede produkter lever op til kravene.