- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

CE-mærkning af maskiner

Skal din maskine, CE-mærkes? Maskiner, der sælges i Danmark og de øvrige EU-lande skal CE-mærkes, hvis de er omfattet af et produktdirektiv. Hvis maskinen også er dækket af en harmoniseret standard, bliver CE-mærkningsprocessen nemmere, Og CE-mærkningen gør det lettere at handle over grænserne i EU.

Med CE-mærket attesterer producenten, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. CE-mærkningen er et krav for direktivomfattede producenter i EU samt producenter fra tredjelande, som vil eksportere til EU.

Kravet om CE-mærkning er indført for at lette handlen med maskiner over landegrænserne og for at være med til at skabe et effektivt indre marked inden for maskinområdet – og dermed gennemsigtighed i relation til sikkerhedsniveauet for maskiner.

Hvad kan Dansk Standard hjælpe dig med?

Vi har specialiseret os i at rådgive små og mellemstore virksomheder omkring CE-mærkningsprocessens forskellige faser. Vi rådgiver dig både som producent, importør, projekterende og forhandler.

Vi hjælper din virksomhed igennem hele processen – bl.a. med:

  • Screening – ifølge hvilket/hvilke direktiver skal din maskine CE-mærkes? 
  • Vejledning i forhold til standarder – harmoniseringen, overgangsperioder, forslag og relevans.
  • Vejledning omkring overensstemmelsesvurdering af dit produkt
  • Hvilken dokumentation skal du have? 
  • Indhold af overensstemmelseserklæringen
  • Udformning og placering af CE-mærket 
  • Anden lovgivning.

Markedsovervågning

På alle produktområder foretager de relevante myndigheder løbende markedsovervågning for at sikre, at CE-mærkede produkter lever op til kravene.