Sundhedsledelse

appelsiner

At tilbyde sund kantinemad eller gennemføre en rygepolitik er kun overfladiske tiltag. Der skal en mere gennemgribende og længerevarende indsats til for at skabe en ny adfærd og kultur på arbejdspladsen.

Del på:

Del på FacebookDel på Twitter

Sundhedsledelse i danske virksomheder
For at kunne indføre sundhedsfremme, og i særdeleshed sundhedsledelse i danske virksomheder, må virksomhedernes tiltag udvikles og forandres. Sundhedsindsatsen skal koordineres, så det hænger sammen med virksomhedens størrelse, behov og strategi, og man kan måle effekten af det.

Sundhedsfremme skal baseres på sundhedsledelse i jeres virksomhed
Sundhedsfremme bliver først en seriøs del af en daglig praksis, når det er som en innovations- og læringsproces baseret på ledelsesansvarlighed i virksomhederne. Resultaterne kan måles, fx ved et lavere sygefravær, bedre tilfredshedsundersøgelser fra medarbejderne, lavere udskiftningsfrekvens, øget arbejdsglæde og højere produktivitet.

Sunde medarbejdere er et aktiv for forretningen
I kampen om globalisering er det væsentligt, at danske arbejdspladser er attraktive, hvis de mest kvalificerede medarbejdere skal tiltrækkes og fastholdes. Derfor er fremtidens kollegiale og personlige trivsel og sundhed på arbejdspladsen af vital betydning og værd at investere i. Sundhedsledelse tager også højde for, hvordan man kan skabe sunde produkter. 

Dansk Standard tilbyder hjælp til at integrere sundhedsledelse
Vi tager afsæt i de sundhedsfremmende tiltag og de ledelsessystemer, du og din virksomhed allerede har, og tilpasser niveauet til jeres særlige profil og behov. Vi arbejder bl.a. ud fra standarden for sundhedsledelse DS 10001, der kan etableres som et selvstændigt system eller indgå i et integreret system, fx arbejdsmiljøledelse. 

Hvordan griber Dansk Standard sundhedsledelse an?
Konceptet bygger på, at din virksomhed samarbejder med vores team af konsulenter fra det sundhedsfaglige område. De kan rådgive jer med udgangspunkt i jeres særlige forhold og hjælpe jer bl.a. med at lægge strategier, handlingsplaner og evalueringsparametre for de sundhedsfremmende aktiviteter.

Du er meget velkommen til at kontakte os for at få et uforpligtende møde om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Kontakt

Lisbeth-Marie Grøndahl

Seniorkonsulent

E-mail:
lmg@ds.dk

Telefon:
39966128

GAP-analyse

Hvor langt er I med sundhedsledelse? »

Anbefal Sundhedsledelse