- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Få hjælp til maskinstandarder og sikkerhed

Få svar på de mest stillede spørgsmål om maskindirektivet, maskinstandarder og sikkerhed.

Fra vores kunder ved vi, at det kan være svært og dyrt at leve op til reglerne for maskinsikkerhed, dvs. maskindirektivet. Det synes vi er ærgerligt, fordi det er vores erfaring, at du kan komme langt ved at bruge de harmoniserede standarder. Fx når du skal lave din risikovurdering. Du finder her en komplet liste over de harmoniserede standarder, som du kan benytte, hvis du vil efterleve kravene i maskindirektivet. 

Hvis du har et spørgsmål om fx en maskine eller en standard, kan du frit spørge. Vi synliggør spørgsmål og svar for at dele denne viden med andre. Du kan selvfølgelig bede om anonymitet, hvis dit spørgsmål er virksomhedsfølsomt. 

Vi pointerer altid over for vores kunder, at standarderne er frivillige at bruge. Hvis du har en bedre idé, må du gerne implementere den, så længe du kan dokumentere i risikovurderingen, at løsningen giver mindst samme sikkerhed som standardens løsning.

Denne side er relevant for dig, der er fabrikant, rådgiver, har købt en maskine eller arbejder som myndighed.