- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Velfærdsteknologi og standardisering

Udvikling og tilstedeværelse af de optimale standarder vil være helt essentielt for både virksomheder og det offentlige. Det er i morgendagens standarder, at rammerne for fremtidens innovative løsninger inden for velfærdsteknologi skabes. Vel at mærke standarder på internationalt niveau. Derfor er det afgørende, at Danmark gør sig gældende i dette vigtige udviklingsarbejde, så vi sikrer, at standarderne kommer til at hvile på et dansk udgangspunkt, herunder med vores høje krav og forventninger til kvalitet.

Samfundsmæssigt er der store gevinster at hente ved nye, innovative løsninger inden for området. Det gælder både i forhold til at sikre en høj kvalitet i velfærdsydelserne ved anvendelse af intelligente, teknologiske løsninger og ved at skabe løsninger, der fx kan være mindre arbejdskraftintensive end de nuværende. Standardisering spiller en central rolle i forhold til at fremme en udvikling og åbne markederne for de velfærdsteknologiske løsninger. Og samtidig kan standardisering bruges strategisk som et proaktivt værktøj til produktudvikling.

Indtil videre ser vi ikke et entydigt, sammenhængende og veldefineret teknologiområde, når vi taler velfærdsteknologi i forhold til standardisering. I stedet ser vi et område, der er præget af en række enkeltaktiviteter inden for forskellige fagområder.