- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Eurocode fundering (S-1997)

Udvalget arbejder med eurocode standarder på området for geoteknik.

Arbejdsområde

Som medlem af udvalget får du mulighed for at præge det nationale og internationale standardiseringsarbejde på området for fundering.

Med reference til dansk lovgivning er det udvalgets primære opgave at behandle forespørgsler og udarbejde samt vedligeholde Eurocode 7 med tilhørende nationale anneks, de normative lovmæssige referencestandarder, udførelsesstandarder og prøvningsmetoder.

Udvalget deltager aktivt i de europæiske komiteer CEN TC 250/SC 7 Eurocode 7 Geotechnical Design,  CEN TC 288 Execution of Special geotechnical Works samt CEN TC 396 Earthworks, hvilket giver dig mulighed for at få indflydelse på de færdige standarder med udgangspunkt i dansk praksis og dine erfaringer på området. Til dette arbejde hører også sikring af at danske regler ikke er i konflikt med den europæiske lovgivning, at der afgives kommentarer på forslag til standarder og at der meldes tilbage til myndigheder og CEN.

Derudover følger udvalget arbejdet i den europæiske komité CEN/TC 341 Geotechnical Investigation and testing og den internationale komité ISO/TC 182 Geotechnics.

Sekundært er det udvalgets opgave at gennemføre projektorienterede opgaver (fx oversættelser, analyser, udarbejdelse af specifikationer og vejledninger) for og finansieret af myndigheder og andre interessenter.

Af aktuelle opgaver kan nævnes:

  • Midlertidig løsning for test af jordankre, der skal anvendes efter at den nye udgave af EN 1537 er udkommet og indtil EN ISO 22477-5 udkommer. Test af jordankre er flyttet fra EN 1537 til EN ISO 22477-5.
  • Udarbejdelse af ”forkortet udgave” af Eurocode 7 del 1 til daglig brug for de rådgivende og andre brugere.
  • Forberedelse af den kommende revision af EC 7 geoteknik: Europa Kommissionen har givet CEN et nyt mandat for revidering af alle eurocodes. Revideringen vil løbe frem til 2018. Ved revisionen er der fokus på bl.a. indarbejde nye ydeevnekrav, regler for eksisterende konstruktioner, forenkling af reglerne samt reducere antallet af mulige NDP (Nationally Determined Parameters; dvs. NA værdier).

Dansk Geoteknisk Forening (DGF) har efter aftale med Dansk Standard etableret en normkomité, der fungerer som sparringspartner for dette udvalg. Normkomitéen dækker det kommissorium, som udvalget har og arbejdsudvalget refererer direkte til udvalget.

Standarder udarbejdes med relation til:
  • Bygningsreglementet, der administreres af Energistyrelsen.
  • Lov om offentlige veje, der for de større vejes vedkommende administreres af Vejdirektoratet (Vejregler).
Som udvalgsmedlem har du mulighed for at deltage i det internationale og/eller europæiske arbejde. Læs mere om, hvilke tekniske komiteer der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne:

Målgruppe

Rådgivende ingeniører, konsulentvirksomheder, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, entreprenører, leverandører, bygherrer, certificeringsorganer.

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten.


Deltagere
  • Cowi A/S
  • GEO
  • nmGeo ApS
  • Per Aarsleff A/S
  • Vejdirektoratet