- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Facilities Management (S-392)

Udvalget arbejder med standarder på området facilitetsstyring.

Arbejdsområde

Som medlem af dette udvalg får du mulighed for at præge standarder inden for facilitetsstyring. Et stigende antal virksomheder vælger at udlicitere de ydelser, der understøtter deres kerneprodukter såsom bygningsdrift, IT, rengøring, kantine og vedligehold af udearealer m.m. Derfor er facilitetsstyring et meget vigtigt konkurrenceparameter for virksomheder, idet det skaber stor værditilvækst i form af øget effektivitet og store besparelser.

Udvalgsarbejdet fokuserer derfor på at udvikle standarder for struktur og terminologi, for at understøtte udviklingen og giver dig, som udvalgsmedlem, mulighed for at præge disse.

Udvalgets særlige fokusområde er, udover deltagelse i arbejdsgrupper under ISO/TC 267, anvendelse og implementering af de eksisterende 7 europæiske standarder:

  • Part 1: Terms and definitions
  • Part 2: Guidance on how to prepare Facility Management agreements
  • Part 3: Guidance on quality in Facility Management
  • Part 4: Taxonomy, Classification and Structures in Facility Management
  • Part 5: Guidance on Facility Management processes
  • Part 6: Area and Space Measurement in Facility Management
  • Part 7: Performance Benchmarking

Der vil primo 2. kvartal 2016 blive inviteret til 2 arrangementer henholdsvis på Sjælland og i Jylland, hvor der sættes fokus på anvendelsen af de europæiske standarder med særligt fokus på udbud. Program følger.

Som udvalgsmedlem har du mulighed for at deltage i det internationale og/eller europæiske arbejde. Læs mere om, hvilke tekniske komiteer der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne:

INSTA 800 – Arbejdsgruppe under Facilities Management

INSTA 800 for kvalitetsrengøring skal revideres på nordisk plan, og alle med viden og erfaring kan deltage. Du kan være med til at påvirke indholdet ved at deltage i arbejdsgruppens møder under standardiseringsudvalget S-392 Facilities Management hos Dansk Standard. Her mødes du med andre eksperter fra bl.a. industrien, brancheorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og plejecentre.

Det forventes, at den danske arbejdsgruppe skal mødes ca. 2 gange i resten af 2016, 3 gange i 2017 inden den endelige standard forventes at udkomme primo 2018. Det forventes at der sideløbende med denne process afholdes 4 nordiske møder.
Dansk Standard har sekretariatet i forbindelse med revisionen af INSTA 800 og der er udpeget et dansk convenor. 

Hvis du ønsker at deltage i arbejdsgruppen, er du velkommen til at sende en e-mail til seniorkonsulent Lene Alsbæk Nielsen, ln@ds.dk.

Målgruppe

Organisationers bestyrelser, ledere i producentvirksomheder, byggeledere, økonomichefer, virksomheder inden for service branchen, konsulenter, forskere, software udviklere og slutbruger.

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulent Lise Schmidt Aagesen.


Deltagere
  • ApS Data Know-How
  • Coor Service Management A/S
  • Danish Consulting Service ApS
  • DI Service
  • DTU Management Engineering
  • Glad Consulting A/S
  • ISS Danmark A/S
  • Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA)
  • Aalborg Universitetshospital