- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Nyt udvalg for vand- og geotermiske borehuller

16 March 2017

Dansk Standard har netop oprettet et nyt udvalg, der skal sætte fremtidens standarder for vand- og geotermiske borehuller.

Et nyt udvalg i Dansk Standard skal udvikle standarder for vand- og geotermiske borehuller, der bidrager til at reducere drivhusgasudledninger. Noget som alle EU-medlemslande har forpligtet sig til.

Udvalgsarbejdet skal hjælpe branchen med at håndtere aktuelle spørgsmål, forbedre præstationer og tilliden i branchen og udbrede accepten af geotermiske aktiviteter.

Henryk Stawicki
Seniorkonsulent
Dansk Standard

Udvalget vil primært koncentrere sig om at udarbejde standarder til opnåelse af følgende mål:

  • sikre, at borearbejdet og udviklingen af borehuller planlægges, udføres og styres ved hjælp af god skik for beskyttelse af grundvandet, både hvad angår kvalitet og kvantitet og beskyttelse af miljøet,
  • støtte en voksende sektor ved at udarbejde specifikationer for alle parter, der er involveret i planlægning og drift gennem hele værdikæden.

Alle med viden og interesse på området kan deltage i udvalget og dermed få indflydelse på fremtidens vand- og geotermiske borehuller i Danmark og Europa.

Følgende virksomheder deltager allerede i udvalget: 

  • VIA University College
  • Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
  • Danva Dansk Vand- og Spildevandsforening
  • GEO
  • Danske Vandværker

Vil du gerne vide mere?

Yderligere information om udvalget for geotermiske- og vandborehuller