Danske byer skal energioptimeres

09. marts 2018

Danske byer skal energioptimeres

En ny rapport fra den internationale miljøorganisation CDP viser, at over 100 byer verden over benytter mindst 70 % vedvarende energi. Ud af dem er én dansk. Det kan standarder være med til at ændre.

På listen over 100 byer der bruger minimum 70 % vedvarende energi i sit energiforbrug finder man som eneste danske repræsentant Gladsaxe. Et skridt på vejen mod flere danske byer på listen og mod at opnå regeringens ambition om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, er øget brug af standarder med fokus på bæredygtighed.

Der bliver løbende udviklet standarder for energiressourcer. I det internationale arbejde er også Danmark repræsenteret med udvalg for bl.a.

solenergivindmøller og bølgeenergi.

Men også andre sektorer kan være med til at sænke det samlede energiforbrug, som så siden kan dækkes af energi fra vedvarende energikilder. En af de sektorer er byggebranchen.

Byg bæredygtigt og spar på energien

Bygninger er ifølge ISO den sektor i verden, der forbruger mest energi. Bliver de mere effektive, vil det have en stor effekt på miljøet.

For at energioptimere byggesektoren kan brugen af internationale standarder være en hjælp på vejen. Fra tekniske specifikationer for isolation af vinduer og døre til termiske designs af fundamenter – standarder kan bruges fra top til tå for et mere energieffektivt byggeri.

En kort opgørelse fra den internationale standardiseringsorganisation ISO viser, hvordan standarder kan være med til at beregne energiforbruget i et byggeri. Sænker man energiforbrug generelt, vil den vedvarende energi dække en større andel af det samlede forbrug.

Se den fulde liste over byer på CDP’s liste her: The World’s Renewable Energy Cities.

Læs også

Dansk aftryk på EU’s omstilling til cirkulær økonomi