Ny standard til rapportering og vurdering af grønne finansieringsaktiviteter

02. august 2021

Ny standard til rapportering og vurdering af grønne finansieringsaktiviteter

Klimaforandringer rammer overalt på jorden, og det er ikke uden omkostninger – også økonomiske. Det kræver finansiering at overvåge klimaforandringerne såvel som at nedbringe drivhusgasemissionerne. Det anslås, at det kræver mange milliarder dollars i investeringer, hvis vi skal nå verdens mål om at reducere CO2 udledningen.

Investeringer i grønne aktiviteter relateret til klimaforandringer kan være omfattende og svære at sammenligne. Rapportering og vurdering er derfor afgørende for at bevise, hvorvidt investeringer har en positiv påvirkning på miljøet for at kunne tiltrække yderligere investeringer. En ny standard på området er netop offentliggjort for at bidrage til en grønnere verden.

ISO 14097

ISO 14097 Styring af drivhusgasser og relaterede aktiviteter – Rammer og herunder principper for samt krav til vurdering og rapportering af investeringer og finansielle aktiviteter relateret til klimaforandringer skal hjælpe finansieringsrådgivere med at vurdere og rapportere om organisationers handlinger for at anslå den reelle værdi af deres bidrag til klimamålsætningerne.

Standarden specificerer rammen for de nødvendige principper, krav og vejledninger til at opnå målsætningerne. ISO 14097 vurderer effekten af investeringsbeslutninger angående drivhusgasemissionstendenser i økonomien, kompatibilitet af investerings- og finansieringsbeslutninger med minimal CO2-udledning og klimamålsætningerne samt risikoen ved de finansielle aktiviteter (f.eks. private aktier, børsnoterede aktier, obligationer, lån) som følge af klimamålsætningerne eller klimapolitikker.

Hvad bidrager standarden til?

Massamba Thioye, projektleder for ISO’s ekspertgruppe, der har været med til at udvikle standarden, fortæller, at grønne investeringer både bidrager til den globale indsats for at reducere drivhusgasemissionerne, til bæredygtigheden og til den langsigtede rentabilitet af selve investeringen.

”Finansieringsrådgivere kan undgå kulstofintensive aktiviteter for derimod at investere i grønne aktiviteter. Men medmindre det gøres bredt, vil effekten på drivhusgasemissioner være begrænset”, siger han.

”Det vil være mere effektivt, hvis de interagerer med deres investeringsorganisationer og påvirker dem til at fremme grønne investeringsplaner. Det er derfor vigtigt at være i stand til at måle konsekvenserne på drivhusgasemissionerne af handlingerne fra de organisationer, som de investerer i. Nøglen til succes inden for grøn økonomi findes i gennemsigtighed og målinger, hvilket denne standard skal facilitere.”

Lignende standarder

ISO 14097 er den nyeste standard relateret til klimaforandringer og finansiering, men andre standarder er under udvikling, så som den kommende serie af ISO 14030 Miljøpræsentationsevaluering af grønne gældsinstrumenter.

Vil du vide mere?

Du finder ISO 14097 her: https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning/03-060-finanser-bankv%c3%a6sen-monet%c3%a6re-systemer-forsikring/ds-iso-140972021

Informationscentret
Informationscentret Vi har åbent mandag - fredag kl. 8.30 - kl. 16.00
Salg og Kundeservice
E: dsinfo@ds.dk
T: 39966140

Se også

Ny version af ISO 50003 Energiledelsessystemer

23. juli 2021

Ny version af ISO 50003 Energiledelsessystemer

Et energiledelsessystem gør det muligt for organisationer at etablere de systemer og processer, der er nødvendige for løbende at forbedre energieffektiviteten herunder anvendelsen af energi og energiforbruget. Standarden, der stiller krav til orga...

Unge ingeniører gav bud på standarders understøttelse af mål 7 og 11

22. juni 2021

Unge ingeniører gav bud på standarders understøttelse af mål 7 og 11

28 unge, talentfulde ingeniører og teknikere fra Norden gav deres input til ”den bæredygtige skole”, da Dansk Standard i samarbejde med de nordiske lande afholdt den første nordiske Young Professionals-workshop om elektrotekniske standarder og der...

Energiledelse er blevet en del af vores DNA

22. juni 2021

”Energiledelse er blevet en del af vores DNA”

Både økonomisk og klimamæssigt kan det give store gevinster at anvende standarden for energiledelse.

Dansk Standard sætter gang i den grønne debat på årets Folkemøde

15. juni 2021

Dansk Standard sætter gang i den grønne debat på årets Folkemøde

Er den menneskelige hjerne overhovedet gearet til den grønne omstilling? Det spørgsmål er Dansk Standard med til at stille, når politikere, interesseorganisationer, virksomheder og det øvrige civilsamfund mødes i dagene fra d. 17. juni til d. 19....