- Cookies - På ds.dk bruger vi cookies til at samle statistik og forbedre hjemmesiden. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.

Acceptér cookies

Sporbarhed og ensartethed er vigtigt for at opretholde retssikkerheden

05 december 2017

Steen Holger Hansen er overlæge og ekstern lektor på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Hvad er din faglige profil?

Jeg er uddannet læge med speciale i retsmedicin fra Københavns Universitet og arbejder som overlæge og ekstern lektor på Retsmedicinsk Institut i Retspatologisk Afdeling. Her har jeg været ansat i 20 år. 

Som retspatolog undersøger vi uafklarede dødsfald og levende ofre med skader efter overfald, voldtægt, mishandling og lignende. Vi undersøger også gerningsmænd for spor i forbindelse med forbrydelser. Feltet er både spændende og vigtigt. 

På instituttet superviserer og uddanner jeg yngre kolleger og har indtil for nylig været kvalitetsleder for det kvalitetssystem, idet vores afdeling er akkrediteret efter en ISO-17020 standard. 

Hvorfor deltager du i standardisering af retsmedicin?

Jeg deltager i standardisering af retsmedicin (udvalg S-801) for at bidrage til at øge kvaliteten i arbejdet. Da standardiseringsarbejdet foregår internationalt er det vigtigt, at vi også i Danmark bidrager med vores viden. 

Retsmedicin handler grundlæggende om dokumentation, og standarder kan være med til at højne kvaliteten i vores resultater ved at ensarte, så vi kan sammenligne på tværs af sagerne. Også i supervisionen med yngre læger er standarder afgørende. 

Hvorfor er det vigtigt at lave standarder på området?

Retsmedicinske undersøgelser er væsentlige i mange retssager, og kvaliteten af vores arbejde er afgørende for retssikkerheden. Sporbarhed og ensartethed er dermed vigtigt for at opretholde retssikkerheden. Det gælder også i internationale sammenhænge, eksempelvis i arbejdet med grænseoverskridende kriminalitet. Kriminalitet på tværs af landegrænser stiller krav til, at de undersøgelser, der udveksles, har samme høje kvalitet og er et standardiseret produkt, uanset hvilket land afsender og modtager befinder sig i. 

Også i andre internationale samarbejder mærker man behovet for fælles standarder. Det oplevede vi efter tsunamien i Thailand i 2004, hvor retsmedicinere fra hele verden deltog i identifikationen af omkomne. Her blev det tydeligt, at der var en forskel i praksisser. En fælles standard ville betyde, at alle fulgte samme praksis. 

Hvad er den største udfordring i udviklingen af standarder om retsmedicin?

Retsmedicin er en bred betegnelse, og retspatologien er blot et aspekt inden for feltet. Derfor er der stor forskel på, hvordan retsmedicinske praksisser håndteres. 

Internationalt er det en udfordring, at de understøttende systemer er forskellige. Det være sig retssystemet, politiets opbygning og forskellige typer kriminalitet. Det gør det komplekst at fremsætte fælles standarder, men det er vigtigt, at man bliver enige om fremskridt og går samme vej internationalt.