Privatlivsbeskyttelse ISO/IEC 27701

Standarden for privatlivsbeskyttelse, ISO/IEC 27701, sikrer, at privatpersoners oplysninger behandles ordentligt.

At bestille tid hos lægen, logge på netbanken og booke flybilletter på nettet er alt sammen et resultat af digitaliseringen, globaliseringen og personliggørelsen af ydelser og services. Det har medført større indsamling og behandling af data end nogensinde før.

Vi er storforbrugere af digitale platforme og bruger dem i vid udstrækning dagligt. Hvad end der er tale om apps på din smartphone, abonnementer til diverse streamingtjenester eller login på offentlige hjemmesider overleverer du dine data. Denne brug af digitale platforme har skabt et øget fokus på de problemstillinger, der er forbundet med misbrug af personoplysninger.

Hvad er ISO/IEC 27701?

Standarden for privatlivsbeskyttelse, ISO/IEC 27701, er et ledelsesværktøj, som giver indblik i de arbejdsgange og foranstaltninger, som organisationer bør etablere for at opnå en passende beskyttelse af personoplysninger. Standarden er en udvidelse af ledelsesstandarden ISO/IEC 27001 for informationssikkerhed, som mange virksomheder allerede har implementeret.

ISO/IEC 27701 for privatlivsbeskyttelse udbygger således ISO/IEC 27001 med særlige krav til behandling af personoplysninger ud fra hensynet til den registrerede/privatpersonen, som oplysningerne omhandler.

Hvorfor arbejde med ISO/IEC 27701?

Ved at følge kravene i ISO/IEC 27701 får din virksomhed dokumenteret processer til behandling og beskyttelse af personoplysninger, hvad enten I agerer databehandler eller dataansvarlig. Dokumentationen er en stor fordel, når virksomheden skal facilitere aftaler med samarbejdspartnere og bidrager til, at interessenter opnår tillid til, at din virksomhed behandler persondata på forsvarlig vis.

6 fordele ved at arbejde med ISO/IEC 27701

  • Gennemsigtighed i behandling af personoplysninger
  • Opbygning af tillid i markedet
  • Dokumentation af organisationens efterlevelse af gældende lovkrav til persondatabeskyttelse
  • Løbende vurdering og håndtering af risici for den registrerede/privatpersonen
  • Tydeligere rolle- og ansvarsfordeling
  • Integration af arbejdet med informationssikkerhed og persondatabeskyttelse


Køb af ISO/IEC 27701

I Dansk Standards webshop kan du købe standarden DS/ISO/IEC 27701:2019

Køb standarden i vores webshop


Et kursus i ISO/IEC 27701 giver dig

Deltag i vores diplomkursus, hvor du over to dage lærer, hvordan din organisation implementerer de udvidede krav til privatlivsbeskyttelse.

På kurset får du:

  • Indsigt i begreber, processer og struktur for etablering et ledelsessystem for privatlivsbeskyttelse
  • Overblik over samspillet mellem informationssikkerhedskrav efter ISO/IEC 27001 og kravene i ISO/IEC 27701
  • Forståelse for de særlige krav til virksomheden i rollen som dataansvarlig og/eller databehandler

Se kursusoversigt