Webinar d. 25. august 2023 kl. 10-11.

Få indflydelse på kommende krav til tandplejeprodukter

Få et overblik over de standarder, der arbejdes med lige nu, samt hvordan du kan få indflydelse på de krav, der kommer til at gælde for tandplejeprodukter.

Oversigt

Standarder inden for tandplejeprodukter omfatter en bred gruppe af underemner: Materialer, instrumenter, udstyr, terminologi, produkter til mundhygiejne, CAD-CAM-systemer, implantater samt biokompatibilitet af medicinsk udstyr, som anvendes i tandplejen.

Standarder er med til at skabe transparens, sikkerhed og kvalitet inden for de produkter, som de gælder, og er således med til at skabe tillid til produkterne og deres ydeevne. På dette møde får du viden om de specifikke emner, der lige nu er aktive inden for standardisering af tandplejeprodukter. Vi giver dig også et overblik over, hvad standardisering er, og hvad det vil sige at arbejde med standarder og være en del af et standardiseringsudvalg, samt hvordan du kan få indflydelse på kommende standarder og krav til tandplejeprodukter. 

Det får du ud af det

  • Indsigt i, hvad det vil sige at være med til at udvikle standarder på dit fagområde.
  • Viden om, hvordan man kan få indflydelse på kommende standarder.
  • Opdatering på standardiseringsaktiviteter inden for tandpleje.

Målgruppe

Virksomheder, klinikere, forbrugerorganisationer, myndigheder, indkøbere, forskere samt andre interessenter inden for tandplejeprodukter.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Lærke Høllund, standardiseringskonsulent i Dansk Standard, på lhd@ds.dk,  tlf. +45 39 96 61 59.

Program

  • Velkomst og præsentation af Dansk Standard
  • Introduktion til udviklingen af standarder
  • Introduktion til det internationale og europæiske arbejde omkring standarder på tandplejeområdet
  • Spørgsmål og afrunding