Kickoffmøde – cykler og elcykler

Udviklingen af cykler er gået hurtigt de senere år – især pga. diverse sportscykler og eldrevne cykler, som også inkluderer eldrevne ladcykler. De nye typer cykler kræver, at der tænkes på flere former for sikkerhed end blot de traditionelle.

Oversigt

Udviklingen af cykler er gået hurtigt de senere år – især pga. diverse sportscykler og eldrevne cykler, som også inkluderer eldrevne ladcykler. De nye typer cykler kræver, at der tænkes på flere former for sikkerhed end blot de traditionelle. Derfor er der behov for nye standarder og revisioner af eksisterende standarder bl.a. med henblik på sikkerhed inden for cykelbatterier, sikkerheden ved el-ladcykler samt mountainbikes med og uden el-drift. Du har mulighed for at være med til at sætte kravene i disse standarder.

Kravene for de eldrevne cykler (EPACs - Electrically power assisted cycles) er en del af en serie af standarder for almindelige cykler inklusive alle delene. For at standarderne kan tage højde for de nye typer cykler, er der bl.a. ved at blive udarbejdet en EPAC-standard for mountainbikes. Derudover er der i Europa nedsat en arbejdsgruppe for ladcykler samt en arbejdsgruppe, som skal revidere standarden for cykellåse, der formodentlig også kommer til at involvere elektroniske cykellåse. Desuden er det besluttet, at der skal udvikles en standard for anvendelse af kompositmaterialer til cykler.

I forhold til hvordan arbejdet skal organiseres, kan det overvejes, om der skal etableres et udvalg, som beskæftiger sig både med cykler, herunder elcykler (EPACS), og personlige e-transporters (PeTs) såsom segboards og el-løbehjul, eller om udvalget udelukkende skal beskæftige sig med cykler.

Kom til kickoffmøde og hør mere om kravene og behovene for nye cykelstandarder, samt hvordan du kan få indflydelse på dem.

Det får du ud af det

  • Viden om standarders betydning for fremtidens cykler og deres sikkerhed
  • Indsigt i det europæiske og internationale standardiseringsarbejde for cykler
  • Mulighed for indflydelse på kommende standarder for cykler
  • Mulighed for at indgå i et internationalt netværk med faglig viden om udviklingen inden for cykler og den internationale cykelbranche.

Målgruppe

Producenter, forhandlere, importører, testlaboratorier, myndigheder og forbrugere.

Kontakt

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Pernille Tebina, standardiseringskonsulent, pte@ds.dk, tlf.: 3996 6124.

Program

  • Velkomst og rammer for mødet v/Maibritt Agger, Dansk Standard
  • Hvad er Dansk Standard? v/Maibritt Agger, Dansk Standard
  • Nye standarder for cykler herunder elcykler (EPACS) v/Pernille Tebina, Dansk Standard
  • PROMOVEC'S deltagelse i standardisering v/Ivan Hammer, PROMOVEC
  • Hvordan arbejder Færdselsstyrelsen med cykler og standardisering? v/Dan Damgaard, Færdselsstyrelsen
  • Nye standarder for personlige e-køretøjer v/Marika Vindbjerg, Dansk Standard
  • Spørgsmål og diskussion
  • Skal vi lave et dansk udvalg?

Dato for afholdelse


Billeder

Der kan lejlighedsvis blive taget billeder til arrangementet. Det vil som udgangspunkt være stemningsbilleder og ikke personfokuserede. Dansk Standard forbeholder sig ret til at bruge billederne til markedsføring af egne produkter og ydelser.