25. juni kl. 14.00 – 17.00 - Fysisk hos Dansk Standard eller online

DS Bæredygtighedsdag 2026

På DS Bæredygtighedsdag 2026 sætter Dansk Standard sammen med en række relevante aktører fokus på social bæredygtighed på arbejdspladsen. Få inspiration til, hvad bæredygtig ledelse er, og hvordan jeres virksomhed kan skabe bedre trivsel for både ledere og medarbejdere, uden at miste fokus på drift og langsigtet udvikling.

Den gode arbejdsplads – hvordan styrker vi social bæredygtighed?

Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og i dag rammes både unge og ældre af mistrivsel og stress. Mange virksomheder har derfor et øget fokus på, hvordan de kan skabe bedre trivsel samtidig med, at den daglige drift styrkes.

Til DS Bæredygtighedsdag 2026 sætter vi derfor fokus på social bæredygtighed på arbejdspladsen og har inviteret oplægsholdere, der kan give os alle sammen nye perspektiver.

Vi ser på, hvordan virksomheder og organisationer kan skabe bedre trivsel for både ledere og medarbejdere – også når der opstår situationer, der påvirker arbejdslivet.

For hvordan skaber man en god arbejdsplads med fokus på social bæredygtighed og fleksible rammer, der imødekommer den enkeltes behov, når forretningen samtidig skal fungere optimalt? 
Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller til DS Bæredygtighedsdag 2026, hvor vi også har et temaoplæg med fokus på neurodiversitet.

Dagen byder på indlæg fra bl.a. Gladsaxe Kommunes borgmester Serdal Benli, antropolog og forfatter Christian Groes, Merkur Andelskasse, Lederne, Dansk Industri, Akademikerne, Specialisterne, CABI og High Perfomance Institute – og der bliver god mulighed for at netværke med en lang række af virksomheder og organisationer.  

Du får også en kort introduktion til Dansk Standards nyeste aktiviteter inden for socialt bæredygtige arbejdspladser og ledelse, fx arbejdsmiljø, trivsel (HR) og diversitetsledelse.

Du kan se frem til en dag med faglig inspiration og tid til netværk, så bliv gerne hængende efter kl. 17 til lidt kolde forfriskninger.  

Kom til DS Bæredygtighedsdag og hør mere om, hvordan I styrker social bæredygtighed i jeres virksomhed eller organisation. 

Det får du ud af det

  • Få inspiration til, hvordan I kan arbejde med social bæredygtighed på jeres arbejdsplads
  • Hør om nye tendenser på arbejdsmarkedet og i ledelse
  • Få konkrete perspektiver til at styrke trivslen på arbejdspladsen
  • Hør nyt om standardisering inden for arbejdsmiljø, neurodiversitet, ledelse, HR mv. 

Målgruppe

Fagpersoner inden for ledelse, HR og AMO.

Program

14:00 - 14:10: Ankomst og kaffe

14:10 - 14:15: Velkommen til Dansk Standard
v/ Tina Helsted Vengsgaard, direktør, Dansk Standard

14:15 - 14:35: Hvem er den bæredygtige leder?
v/ Christian Groes, antropolog og forfatter til bl.a. ’Gid min chef var en høvding – Sådan får vi de ledere vi fortjener’ og ’Vi er alle anderledes – Neurodivergent i et normsamfund’

14.35 - 14.50: Merkur Andelskasse: Bæredygtighed og social ansvarlighed
v/ Katrine Rosengren Norup, HR-direktør, Merkur Andelskasse

14:50 - 15.05: Ledernes arbejde med social bæredygtighed
v/ Signe Bilde Jørgensen, arbejdspolitisk chefkonsulent, Lederne 

15:05 - 15:25: Panel: Social bæredygtighed i arbejdslivet – er vi på rette vej?
Moderator: Anne Holm Sjøberg, chef for bæredygtighed, Dansk Standard
Paneldeltagere:

  • Christine Secher, fagleder, Future of Work, DI – Dansk Industri
  • Anne Sofie Fogtmann, arbejdsmarkedsdirektør, Akademikerne 

15:25 - 15:40: Pause med kaffe og kage

15:40 - 16:05: Neurodiversitet og fleksibilitet – hvordan kan de rette rammer styrke trivsel og opgaveløsning?
v/ Carsten Lassen, direktør, Specialisterne og Tina Fogh, chefkonsulent, CABI

16:05 - 16:20: Diversitet og trivsel i samfundet og på arbejdsmarkedet
v/ Serdal Benli, borgmester i Gladsaxe Kommune og tidligere statsrevisor og medlem af Folketinget og regionsrådet for SF

16:20 - 16:30: Hvordan kan det fælles arbejde med standarder styrke den sociale bæredygtighed på arbejdspladsen?
v/ Kirsten Sasady, CEO High Performance Institute og forperson for Dansk Standards udvalg for ’Governance’ (S-1000 U9), Lise Schmidt Aagesen, chefkonsulent, Dansk Standard og Dorte Kulle, chefkonsulent, Dansk Standard 

Hør om den nye guide for neurodiversitet og overgangsalder samt standardiseringsarbejdet i DS og ISO om ’diversitetsledelse’, ’purpose-driven organizations’, ’psykisk arbejdsmiljø’ og ’Human ressource management - Workplace well-being (trivsel)’.

16:30 - 16:50: Bæredygtighed bordet rundt
Hils på de andre deltagere ved jeres bord og fortæl kort, hvilke udfordringer og styrker I ser ved at fokusere på social bæredygtighed på jeres arbejdsplads?

  • Hvilke af dagens temaer har inspireret dig mest?
  • Hvilke små tiltag kunne din arbejdsplads indføre i morgen?
  • Hvad mener du, at der er brug for, for at få mere social bæredygtighed på arbejdspladserne?

16.50 - 16.55: Hver gruppe deler én indsigt eller handling i plenum

16.55 - 17:00: Afslutning og fælles opsamling – på vej mod social bæredygtighed på arbejdspladsen?
v/ Jo Anna Jansen, fagleder for bæredygtighed, Dansk Standard

17.00 - 18.00: Netværk og kolde forfriskninger 

Kontakt

DKU
Dorte Kulle Chefkonsulent, bæredygtighed
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: dku@ds.dk
T: 39 96 61 62

Tilmelding 

Dato: 25. juni kl. 14.00 – 17.00
Hvor: Dansk Standard, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn, København eller online
Pris: 0 DKK.

Hvordan vil du deltage?*
Telefon
Jobtitel
Virksomhed*


Privatlivspolitik

Læs hvordan vi indsamler og behandler data i vores privatlivspolitik.