Harmoniserede standarder
EU-direktiverne stiller overordnede krav til sikkerhed og sundhed. De mere tekniske specifikationer findes i de harmoniserede standarder. Ved at følge de harmoniserede standarderne er du sikker på at opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiverne.
Del på:
Harmoniserede standarder beskriver detaljeret, hvordan direktivets overordnede krav kan opfyldes. De gælder i alle EU-lande og afløser eventuelle nationale standarder. Forskellen på europæiske standarder og harmoniserede europæiske standarder er, at de harmoniserede standarder er bestilt af EU-Kommissionen. De europæiske, harmoniserede standarder relaterer sig direkte til direktiverne og er med til at sikre produkternes frie bevægelighed. Ved at følge standarderne er producenterne sikre på, at de opfylder de tilsvarende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiverne.
Når EU vedtager et direktiv og det efterfølgende bliver gjort til national lovgivning, skal alle, der markedsfører produkter/ydelser i Europa, kunne dokumentere, at de opfylder kravene i direktivet.
Skal man overholde standarder?
Direktiver er lovgivning og skal følges. Standarder er anbefalinger og kan følges (bortset fra enkelte undtagelser). I praksis er visse europæiske standarder dog svære at komme udenom. Det er som udgangspunkt frivilligt at benytte en standard. Der er dog enkelte undtagelser, hvor man skal efterleve en standard:
- Når love eller direktiver påbyder, at bestemte standarder skal følges
- Når en virksomhed reklamerer med, at et produkt eller en ydelse lever op til kravene i en given standard
- Når det står i en kontrakt eller i en mærkningsordning, at et produkt eller en ydelse skal leve op til en eller flere standarder
Hvis du ikke benytter de harmoniserede standarder, skal du selv dokumentere din løsning. Bruger du derimod de standarder, som er lavet til et bestemt direktiv, kan du nøjes med at henvise til standarderne i din dokumentation.
Direktiver med krav om CE-mærkning:
Direktiver som bygger på principperne for "den nye metode"
uden krav om CE-mærkning:
Andre direktiver/forordninger med standarder tilknyttet: