09. september 2014
Når kommunerne køber ind, er de underlagt EU's udbudsregler. Ifølge de gældende regler må offentlige indkøbere ikke i udbudsmaterialet stille krav til, at virksomheder, der besvarer udbuddet, har miljømærkede produkter. Indkøberen må gerne benytte de krav, som stilles for at opnå miljømærkelicens, i udbudsmaterialet, men som dokumentation for at kravene er opfyldt skal alle former for relevant dokumentation accepteres.
Det ændres med det nye udbudsdirektiv, som blev vedtaget i februar i år, og som skal være implementeret i EU medlemslandene i 2016. Ifølge det nye direktiv må man gerne når en række betingelser er opfyldt kræve, at tilbudte produkter er mærket med miljømærker, fx den nordiske Svanen og EU Blomsten.
- Det vil blive en kæmpe administrativ lettelse for kommunerne. Som indkøber slipper man for selv at skulle udvikle miljøkrav og for selv at skulle kontrollere, at kravene er opfyldt. Mærkerne er redningen for indkøberne, som uden tvivl vil være taknemmelige for blot at skulle navigere i forhold til miljømærkerne og overlade ansvaret for kontrollen til miljømærkesekretariaterne, siger Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark.
Den tid, hvor kommunerne bare så på pris, er forbi. I dag gør flere parametre sig gældende, og der er en krydsforventning i forhold til at agere ansvarligt inden for en række dagsordener som klima, miljø, sundhed og kvalitet. Pris er naturligvis stadig en vigtig parameter, når der købes ind i kommunerne, og derfor er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt stort udbud af miljømærkede varer, så der kan sikres konkurrence i de udbud, kommunerne og andre offentlige organisationer gennemfører. Derfor er det oplagt, at kommunerne starter med at kræve miljømærkede varer inden for de områder, hvor der allerede er et stort udvalg af varer med miljømærkelicens, inden de går videre og skaber en øget efterspørgsel på områder, hvor der i dag er et lille udvalg af miljømærkede varer.
En gennemsnitlig kommune har i omegnen af 200 udbudspligtige områder, der skal laves udbud på hvert fjerde år.
- Indkøbsfunktionen i kommunerne har umådelig travlt, og mange bolde skal holdes i luften. Derfor handler det om at gøre det nemmere og mere overskueligt at gennemføre udbudsprocessen. I Miljømærkning Danmark planlægger vi at udarbejde en værktøjskasse, der gør det let at stille krav til miljømærkede ydelser og produkter. Værktøjskassen kommer til at indeholde eksempelvis færdige tekstsekvenser om krav til Svanemærkning og kontraktvilkår om miljømærkeforpligtelser i kontraktperioden, der er lige til at kopiere ind i udbudsmaterialet.
Det er også godt nyt for de virksomheder, der vil afgive tilbud.
- Virksomhederne kan glæde sig til, at miljøkravene i udbudsmaterialet bliver mere overskuelige og at ligebehandlingen øges. I dag er situationen den, at indkøberne sjældent følger op på om de produkter, der tilbydes, overholder de miljøkrav, der er stillet i udbudsmaterialet. Nu bliver det langt nemmere at følge op, idet det alene bliver et spørgsmål om at tjekke, om de tilbudte produkter har miljømærket eller ikke har det. Desuden bliver kravene fra det offentlige mere ensartede, og det bliver meget tydeligere, hvad kunden – det offentlige – vil have, siger Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark.
Samtidig viser erfaringen fra Miljømærkning Danmarks nuværende licenshavere, at arbejdet med at få og vedligeholde en licens til et miljømærke bidrager til at systematisere virksomhedernes miljøarbejde, og dermed også giver virksomhederne stor værdi på de interne linjer.
