Kvalitetsledelse - ISO 9001

Et kvalitetsledelsessystem skaber overblik over virksomhedens arbejds- og forretningsgange. Det er et effektivt styringsinstrument til at overvåge og korrigere virksomhedens handlinger.
Del på:
Et kvalitetsledelsessystem er et styringsværktøj
Et kvalitetsledelsessystem giver dig og din virksomhed klare definitioner af processer, værdier, løbende overvågning og evaluering, så organisationen har et anerkendt og grundlæggende styringsværktøj.
Et kvalitetsledelsessystem er anerkendte overalt i hele verden, og ISO 9001 er for mange synonym med kvalitet og effektiv styring samt en struktureret kundedialog.
Et kvalitetsledelsessystem går hånd i hånd med andre systemer, som du og din virksomhed måske allerede benytter. Fx total kvalitetsstyring, kvalitetsprismodeller, LEAN, six sigma, business process reengineering, balanced score card og activity based costing.
Hvad er fordelene ved kvalitetsledelse
- organisationen kan udarbejde transparente aftaler – fordi fundamentet er entydig
- organisationens processer optimeres – og derved spares ressourcer på unødvendige omveje
- ledelsen opnår et bedre overblik – baseret på fakta
- medarbejdere bliver aktive medspillere – og kan derfor tage mere ansvar
- frigiver tid og ressourcer
- forbedrer tilfredsheden – både internt i organisationen og eksternt blandt kunder,
- samarbejdspartnere og aktionærer
- styrker konkurrenceevnen ved at have fokus på kunden og kundens forventninger
- optimerer virksomhedens output, fordi produkter og serviceydelser leveres effektivt og til den
bedst mulige pris.
Dansk Standard tilbyder hjælp til hele processen
Vi rådgiver dig og din virksomhed om relevant og effektiv implementering og vedligeholdelse af et kvalitetsledelsessystem. Vi kan hjælpe jer med udvalgte dele af processen eller helt frem til en ISO 9001-certificering.
Få optimalt udbytte af det nye ledelsessystem
Vi tilbyder undervisning og oplæring, og vi hjælper med at give ejerskab af ”kvalitetstankegangen” i hele virksomheden.
Vi uddanner virksomhedens interne auditorer og bistår ved interne såvel som eksterne audits. Desuden kan vi helt eller delvist udarbejde ledelsens evaluering. Derudover sparrer vi med ledelsen og/eller den kvalitetsansvarlige for at udvikle, kvalitetssikre og vedligeholde systemet.
Du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde, hvor vi taler om jeres muligheder. Se kontaktoplysninger øverst på siden.