Power-to-X kan blive en af de vigtigste teknologier på vejen imod den grønne omstilling og målet om 70% reduktion af CO2 inden 2030.
Danmark er allerede frontløber inden for grøn energi - og har nu muligheden for at gå forrest i både udvikling og anvendelse af Power-to-X teknologier. For at Danmark kan gå forrest i udviklingen af Power-to-X teknologier, er det vigtigt, at danske virksomheder får et godt afsæt internationalt. Her spiller brugen og udviklingen af internationale standarder en vigtig rolle, da standarder kan være med til at sikre danske konkurrencefordele og et godt afsæt for eksport af både løsninger og teknologi.
Vedvarende energi
Danmark har allerede stor ekspertise inde for sol- og vindenergi. Og netop produktionen af grøn vedvarende energi er fundamentet i Power-to-X, når overskydende grøn strøm kan omdannes og lagres som brændstof til senere brug. Derfor er det vigtigt, at Danmark kan udnytte den styrkeposition internationalt og sikre, at det teknologiske fundament, der er skabt i sol- og vindenergi bruges aktivt i udviklingen af Power-to-X.
For at hjælpe transportmidler, fabrikker og anlæg med at udfase fossile brændstoffer, kan teknologierne bag Power-to-X anvendes, så vi i fremtiden udelukkende bruger vedvarende energi. PtX gør det nemlig muligt at producere brændstof af bl.a. brint (H2), kvælstof (N) og CO2, og disse spiller en klar rolle i transitionen til et klimaneutralt samfund med netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050.
Fremtidige markedskrav
Danske virksomheder er allerede i gang med at udvikle løsninger, men for at Power-to-X anlæg kan etableres, driftes og skaleres på tværs af brancher og sektorer, er der brug for standarder. Standarderne skal bl.a. være med til at sikre dokumentation for kvalitet, hvor grøn produktionen og energikilden er, samt hvilke krav, der skal stilles for, at de nye brændstoffer kan blive lagret og transporteret forsvarligt. Dertil skal standarderne også være med til at sikre, at virksomheder kan dele data med hinanden digitalt på en sikker og effektiv måde.
Dansk Standard er en del af Dansk Energis Power-to-X-partnerskab. Her skal vi sammen med 33 andre danske virksomheder og organisationer være med til at opbygge den danske styrkeposition inden for området.
Udvalget S-605 arbejder med standarder for stationære brændselscellekraftværker, transportable og bærbare brændselsceller samt gastanke og udstyr.
Power-to-X kan blive et eksporteventyr for danske virksomheder og være med til at sikre et emissionsfrit samfund nationalt og globalt. Men der er brug for standarder til at skabe rammen for PtX-teknologierne.
I standardserien 81346 gives der referencebetegnelsessystemer til ingeniører, hvilket danner ramme for et fælles sprog på tværs af fag. En revideret udgave af IEC 81346-1 er netop udgivet, og en revideret udgave af ISO 81346-10 forventes udgivet i...
Power-to-X (PtX) er en af de vigtigste teknologier, for at vores samfund kan opnå en grøn omstilling. Danmark har mulighed for at gå forrest i udvikling og eksport af PtX-teknologier, men for at kunne udbrede de nye løsninger og bringe dem på et k...
Danmark har ifølge eksperter gode muligheder for at indtage en styrkeposition inden for PtX, men det kræver, at der bliver skabt internationale standarder på området, så man på tværs af industrier og landegrænser kan dokumentere holdbarhed, kvalit...