Om webinaret
HL7 FHIR spiller en central rolle i moderniseringen af fælles standarder for sundhedsdata og dataudveksling i Danmark og sikrer sammenhæng til internationale standarder og markeder.
Den danske arbejdsgruppe FHIR SIG, som er forankret i udvalget S-821 (HL7 Affiliate DK), udvikler europæiske FHIR-profiler og arbejder med profileringen af nationale danske profiler, herunder DkCore – de danske HL7 FHIR-basisprofiler.
Profilerne optages i dialog med det nationale Rådgivende Udvalg for Standarder og Arkitektur (RUSA) som nationale anbefalinger i Sundhedsdatastyrelsens standardkatalog.
Arbejdet i FHIR SIG bidrager samtidig til, at danske profiler bliver kompatible med udviklingen i European Health Data Space (EHDS). Deltagelse giver mulighed for at få tidlig information og indflydelse på kommende standarder.