DS 5001 ligestilling og diversitet

DS 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet er en helt ny dansk standard, som er udviklet af mere end 20 danske organisationer, der har set et behov for en fælles ramme for, hvordan organisationer kan fremme deres arbejde med ligestilling og diversitet på arbejdspladsen.

Køb standarden i webshop Kursus i DS 5001

Hvad er DS 5001?

Ønsker din virksomhed at arbejde mere målrettet og systematisk med ligestilling og diversitet samt gøre din arbejdsplads mere attraktiv for kommende medarbejdere, så er der hjælp at hente.

DS 5001 er et ledelsessystem, der gør det lettere at arbejde struktureret og målbart med ligestilling og diversitet og etablere og vedligeholde inkluderende arbejdspladser samt at dokumentere egne indsatser og resultater. Det er også muligt at blive certificeret på baggrund af den nye ledelsesstandard og på den måde få dokumentation for, at man ambitiøst og kontinuerligt arbejder med ligestilling og diversitet.

Standarden vil være egnet til alle typer organisationer – virksomheder såvel som institutioner – i alle størrelser og brancher.

Ledelsesstandarden kan bl.a. hjælpe virksomheder og organisationer med at undgå bias i rekrutteringen af nye medarbejdere, sikre en inkluderende kultur og lave klare politikker og målsætninger for ligestilling og diversitet.

Derudover behandler standarden bl.a. emner som:

  • krænkende adfærd
  • organisationens kommunikation, profilering og fysiske miljø
  • rekruttering og ansættelsesforløb
  • karriereveje, forfremmelse og kompetenceudvikling.

Hvorfor skal min organisation arbejde med ledelse af ligestilling og diversitet?

Med DS 5001 Ledelsessystemer for ligestilling og diversitet får organisationer ledelses- og forretningsmæssige strukturer og værktøjer til, hvordan man kan sætte diversitet i spil og få gavn af potentialet i samarbejde på tværs af forskellighed. Standarden vil også kunne anvendes, hvis man ønsker at implementere eksempelvis FN’s verdensmål #5 ligestilling mellem køn, #8 anstændige jobs og økonomisk vækst og #10 mindre ulighed generelt. 

Standarden er opbygget efter samme struktur som øvrige ledelsesstandarder standarder som fx ISO 9001 KvalitetsledelseISO 14001 Miljøledelse og ISO 45001 Arbejdsmiljøledelse. Så hvis organisationer allerede arbejder inden for rammerne af et ledelsessystem, vil det være lige til at anvende den nye standard for ligestilling og diversitet.

Kontakt

Lise Schmidt Aagesen
Lise Schmidt Aagesen Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: laa@ds.dk
T: 39 96 63 28

Køb af DS 5001

I Dansk Standards webshop kan du købe standarden DS5001:2022 Ledelsessystemer for ligestilling og diversitet – Krav og vejledning.

 

Kursus: Ligestilling og Diversitet – Introduktion til standarden DS 5001

På kurset bliver du præsenteret du for den nye standard DS 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet. Du får et overblik over kravene i standarden, og eksempler på hvordan kravene omsættes i praksis. Der vil undervejs være øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet i din egen organisation efterfølgende.

Se også

AP Pension er som den første virksomhed i Danmark blevet certificeret i ligestilling og diversitet

18. juli 2023

AP Pension er som den første virksomhed i Danmark blevet certificeret i ligestilling og diversitet

AP Pension er for nylig blevet certificeret i et nyt ledelsessystem for ligestilling og diversitet, der skal hjælpe virksomheder med at styrke og systematisere deres arbejde inden for området.

Se eller gense webinaret om ligestilling og diversitet

03. oktober 2022

Se eller gense webinaret om ligestilling og diversitet

Se eller gense webinaret om ligestilling og diversitet, hvor Dansk Standard sammen med en lang række spændende oplægsholdere fortæller om den nye standard, DS 5001 - Ledelsessystem for ligestilling og diversitet.

Ny ledelsesstandard skal styrke ligestilling og diversitet på arbejdspladsen

15. september 2022

Ny ledelsesstandard skal styrke ligestilling og diversitet på arbejdspladsen

Danske virksomheder og organisationer kan nu få dokumentation for, at de arbejder ambitiøst og kontinuerligt med ligestilling og diversitet.