Studentermedhjælper i Dansk Standard

Der er stor fleksibilitet og gode muligheder for at bruge teorien fra studiet i praksis

Muligheden for at få sin faglige viden fra studiet i spil og samtidig arbejde for en virksomhed, der fremmer den grønne omstilling og arbejder med CSR, motiverer studentermedhjælperen i Dansk Standards marketing- og kommunikationsafdeling, Terese Maria Lauritzen.

Jeg hedder Terese og er 25 år. Jeg blev ansat som studentermedhjælper i marketing og kommunikation i august 2019. Til hverdag læser jeg Cand.Merc.(kom.) på CBS med en profil i CSR. Jobbet hos Dansk Standard er mit første studierelevante job. Tidligere har jeg arbejdet som tjener og frivillig som PR- og event-koordinator.

Hvorfor søgte du job i Dansk Standard?

Jeg havde netop skrevet en eksamen om FN’s verdensmål og havde fået øjnene op for de bæredygtige muligheder, der ligger i standarder. Jeg søgte jobbet for at lære mere om standardiseringsverdenen, og fordi jeg synes, det er spændende, hvordan standarder kan gøre virksomheder mere bæredygtige og samfundsansvarlige ved at stille specifikke krav til dem. Derfor var det en oplagt mulighed for mig at få en fod inden for den verden, da jeg så stillingsopslaget.

Jobbet giver mig også mulighed for at bruge mine kommunikationsfaglige kompetencer og omsætte viden fra mit studie til praksis.

Hvordan er det at være studentermedhjælper i Dansk Standard?

Jeg er den eneste studentermedhjælper i vores afdeling lige nu, og jeg er blevet taget rigtig godt imod af mine kollegaer. Jobbet er meget fleksibelt, og der er stor forståelse for, at jeg tilpasser mine arbejdsdage med mit studie og de eksaminer, der følger med.

Jeg oplever, at kulturen i Dansk Standard er meget inkluderende, og jeg kan altid spørge om hjælp. Der er en rigtig god holdånd, hvor der er plads til humor, hvilket betyder meget for mig. Her er også et meget åbent og positivt arbejdsmiljø, der gør, at jeg er tryg ved at spare med mine kollegaer, og det er en stor hjælp, når jeg arbejder på deltid.

Her er også gode muligheder for at lære kollegaer på tværs af afdelinger at kende. Jeg er fx med i Sportsforeningen, hvor jeg har deltaget i DHL og været ude at spille padel tennis.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

Mine arbejdsopgaver varierer meget. Jeg står både for lavpraktiske og mere ansvarstunge opgaver. Mine opgaver består bl.a. i at skrive og finde på content og tekster til sociale medier, nyheder og artikler til vores hjemmeside og partnersider, opsætning af nyhedsbreve og diverse ad hoc-opgaver.

Hvad kan du bruge jobbet i Dansk Standard til?

Jobbet i Dansk Standard giver mig et godt indblik i, hvordan en virksomhed fungerer på tværs af forskellige fagområder. Det er rigtig fedt at opleve, hvordan jeg kan bruge den teori, jeg har lært på mit studie, i praksis. Jeg er overbevist om, at jobbet i Dansk Standard kan fungere som et springbræt for min fremtidige karriere. Jobbet giver mig nemlig nogle solide erfaringer inden for kommunikation og marketing, som jeg kan bruge i mit senere arbejdsliv.

Hvad motiverer dig ved jobbet i Dansk Standard?

Jeg synes, det er fedt at vågne om morgenen og tage på arbejde, når jeg ved, at jeg arbejder for en virksomhed, der fremmer den gode sags tjeneste. Det motiverer mig meget at arbejde for en virksomhed, der ikke blot bruger CSR som en del af en strategi, men som lægger grundlaget for selve kerneforretningen.  Dansk Standards kerneforretning og mine varierende arbejdsopgaver inden for bl.a. den grønne omstilling motiverer mig, og gør at jeg glæder mig til at komme på arbejde. 

Kontakt

Terese Maria Lauritzen
Terese Maria Lauritzen Studentermedhjælper | Student Assistant
Marketing og kommunikation
E: tml@ds.dk
T:

Jobbet giver mig også mulighed for at bruge mine kommunikationsfaglige kompetencer og omsætte viden fra mit studie til praksis. Terese Maria Lauritzen

Læs også

Jobagent

Opret jobagent

Du kan til enhver tid redigere, opdatere eller slette dine data. Såfremt du ikke har opdateret eller redigeret i dine data i 6 måneder, vil dine data automatisk blive slettet

Ansøg

Uopfordrede ansøgning

Du er altid velkomment til at sende os din uopfordrede ansøgning. Du kan også tilmelde dig vores jobagent, så får du besked, når vi slår en stilling op, der matcher dine interesseområder

Chefkonsulent Anders Linde

Der tænkes i helhed omkring medarbejderne

Mulighed for motion og sundhed, aftensmad og renseri på jobbet i Dansk Standard giver chefkonsulent Anders Linde flere ressourcer til at passe sit arbejde.