Den nye udgave af standarden for miljøledelse ISO 14001:2026 indeholder både præciseringer og fornyede prioriteringer. Nogle opdateringer er redaktionelle, mens andre uddyber eller fjerner eksisterende begreber og krav. Der er dog ikke ændringer i de grundlæggende krav, som du kender fra 2015 versionen.
Ændringerne er baseret på en markedsanalyse med input fra eksisterende og potentielle
brugere, der viste, at der var brug for:
- større klarhed over kravene til livscyklusperspektiv, kortlægning og prioritering af risici og
muligheder, og hvordan de relaterer sig til væsentlige miljøforhold og -påvirkninger. - krav, som er lettere at forstå og bedre forklaringer i bilag A.
Samtidig skal revisionen sikre, at kravene og terminologien i ISO 14001 følger kravene i den
harmoniserede struktur (HS – Harmonized structure1), som er den fælles ramme for alle ISO ledelsesstandarder.