DS-håndbog 116.3.1:2022

Elektriske styresystemer til maskiner med eller uden performance level – Hvad er meningen?

Styresystemer på almindelige maskiner er ikke en simpel sag. Med den igangværende revision af DS/EN ISO 13849-1:2015 om sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer vil prøvelserne absolut ikke blive mindre for maskinfabrikkerne og deres el- og automatikfolk.

DS/EN 60204-1 om elektrisk materiel på maskiner var meget længe undervejs, men resultatet er også blevet godt – men ikke perfekt. Guldkornene gemmer sig i detaljerne, og denne håndbog handler især om mulighederne – mere end begrænsningerne – så maskinfabrikanterne igen har en mulighed for at designe et godt og enkelt styresystem. Denne bog handler udelukkende om styresystemer baseret på elektricitet inklusive elektronik og software. Afsnit 1 til 3 handler om de styresystemer, som kan opbygges uden anvendelse af functional safety standarderne. Dette burde kunne lade sig gøre for mindst 80 % af alle sikkerhedsfunktioner på maskiner. I resten af håndbogen simplificeres forklaringerne på de svære begreber i functional safety standarderne, der hvor de ikke kan undværes. Functional safety på maskiner defineres som sandsynligheden for maskinens evne til at fungere sikkert og korrekt i en defineret tid under forudsætning af overholdelse af planlagte reparationer og vedligehold, således at ingen driftsforstyrrelser frister operatørerne til at begå handlinger, som ligger uden for definitionen af operatørens arbejdsopgaver.

Antal sider: 150
Udgivelsesdato: 2022-01-18
Type: Håndbog

Køb håndbog i webshop
DS-håndbog 116.3.1:2022