Denne standardsamling i to bind indeholder standarder oversat til dansk fra DS/HD 60364-serien. De indeholdte standarder var gældende pr. bogens udgivelsesdato 1. september 2025.
Gældende fra 1. juli 2017 refereres der til disse standarder i Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer (installationsbekendtgørelsen). Nærværende standardsamling vil kunne anvendes sammen med installationsbekendtgørelsen, da sikkerhedskravet i elsikkerhedslovens § 3 anses for opfyldt, såfremt installation udføres efter en gældende udgave af DS/HD 60364-serien, samt at installationsbekendtgørelsens bestemmelser er overholdt.
Installationsbekendtgørelsen beskriver de nationale bestemmelser til udførelse og drift af elektriske installationer. I standardsamlingen findes også DS/HD 60364-8, del 1 og 2, som indeholder krav, der ikke udgør tekniske sikkerhedskrav, fx krav til installationers funktion. Sådanne krav kan ikke anvendes til at opfylde sikkerhedskravene i elsikkerhedsloven og installationsbekendtgørelsen og er ikke at opfatte som en del af denne lovgivning.
I denne 10. udgave er følgende standarder er medtaget i nye/opdaterede udgaver:
- DS/HD 60364-5-52:2011+A11+Ret.1+Till.1+Ret.2+A12+Ret.3+A1:2025 (SIK)
- DS/HD 60364-5-53:2022+AC+AC:2025 (SIK)
- DS/HD 60364-7-701:2024+A11:2024 (SIK)
- DS/HD 60364-7-706:2025 (SIK)
- DS/HD 60364-7-708:2017+A11:2024 (SIK)
Antal sider: 965
Udgivelsesdato: 2025-09-01
Type: Håndbog