ISO 24566-2 - Klimatilpasning af overfladevandssystemer

ISO 24566-2 giver vejledning til, hvordan organisationer kan tilpasse håndteringen af overfladevand til et klima med hyppigere og mere intense nedbørshændelser. Standarden hjælper med at styrke robuste og bæredygtige løsninger til håndtering af regnvand, oversvømmelser og afstrømning i byer og oplande.

Køb standarden i webshop

Hvad er ISO 24566-2?

Formålet med ISO 24566-2, Håndtering af drikkevandsforsyning samt spildevands- og overfladevandssystemer – Tilpasning af vandhåndtering til klimaændringer – Del 2: Håndtering af overfladevand, er at understøtte klimatilpasning af overfladevandsystemer og styrke deres modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

Standarden giver en struktureret tilgang til at identificere, vurdere og håndtere de udfordringer, som klimaændringer medfører for håndtering af overfladevand. Den kan anvendes af kommuner, forsyningsselskaber, planlæggere, myndigheder og andre aktører med ansvar for vandhåndtering og klimatilpasning.

ISO 24566-2 hjælper organisationer med at forstå, hvordan ændrede nedbørsmønstre, skybrud, oversvømmelser og andre klimarelaterede hændelser kan påvirke eksisterende systemer og infrastruktur. Standarden understøtter planlægning af både tekniske og naturbaserede løsninger, der kan reducere risikoen for oversvømmelser og skader.

Standarden beskriver blandt andet, hvordan organisationer kan analysere klimarisici, vurdere sårbarheder, prioritere klimatilpasningstiltag samt overvåge og evaluere effekten af indsatsen over tid.

Vil du vide mere?

Maria
Maria de Freiesleben Christoffersen Konsulent, bæredygtighed
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: mch@ds.dk
T: 39 96 62 87
Cvf
Charlotte Forsingdal Chefkonsulent, fagleder, byggeri
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: cfo@ds.dk
T: 39 96 62 32

ISO 24566-2 lægger vægt på:

  • at forstå klimaændringernes påvirkning af overfladevandsystemer
  • at identificere risici for oversvømmelser, erosion og afstrømning
  • at styrke robustheden af eksisterende og fremtidige vandinfrastrukturer
  • at anvende data, klimascenarier og risikovurderinger som beslutningsgrundlag
  • at kombinere tekniske og naturbaserede løsninger, hvor det er relevant
  • at understøtte langsigtet planlægning, overvågning og løbende forbedring

Med ISO 24566-2 får I:

  • et internationalt anerkendt grundlag for klimatilpasning af overfladevandsystemer
  • en systematisk metode til at identificere og håndtere klimarelaterede risici for regnvand og overfladevand
  • et bedre beslutningsgrundlag for investeringer i klimatilpasning og vandinfrastruktur
  • øget robusthed over for skybrud, oversvømmelser og ændrede nedbørsmønstre
  • et værktøj til at integrere klimatilpasning i den langsigtede planlægning af vandhåndtering og byudvikling.

Andre standarder om klimatilpasning og klimasikring