Webinar: Social bæredygtighed i facility management – fra strategi til praksis
Deltag og få indsigt i, hvordan organisationer kan arbejde mere strategisk og systematisk med social bæredygtighed i facility management. Få inspiration fra standarder og forskning og hør erfaringer fra praksis.
Oversigt
Hvordan kan arbejdspladser, servicer og facility management (FM) understøtte mennesker, kultur og organisatorisk værdi?
Social bæredygtighed fylder stadig mere i organisationers strategiske arbejde — og FM spiller en vigtig rolle i at omsætte ambitioner til konkrete oplevelser i hverdagen.
På dette webinar sætter Rambøll, Danske Bank, Dansk Facilities Management og Dansk Standard fokus på, hvordan facility management gennem arbejdspladser, servicer, ledelse og tværgående samarbejde, kan bidrage til øget trivsel, medarbejderoplevelse, inklusion og organisatorisk performance.
Med afsæt i FM-ledelse, standarder og konkrete erfaringer fra praksis ser vi nærmere på:
hvordan sociale bæredygtighedsindsatser kan integreres i FM
hvordan arbejdsplads- og brugeroplevelser påvirker organisationer og medarbejdere
hvordan FM kan understøtte både mennesker og kerneforretning.
Webinaret kombinerer perspektiver fra standarder, forskning og praksis og giver inspiration til, hvordan organisationer kan arbejde mere strategisk og systematisk med social bæredygtighed i FM.