10. januar 2013
- Det er tvingende nødvendigt for rigtig mange virksomheder at vide, hvilke krav der direkte berører deres forretningsområder. Både for at de kan overholde loven, men også for at være konkurrencedygtige på en stor europæisk markedsplads, siger Mogens Andersen, kundechef i Dansk Standard.
Dansk Standard tilbyder derfor elektronisk overvågning af udvalgte direktiver, så man løbende får besked om ændringer til de direktiver, man ønsker overvåget
- Ofte hører vi vores kunder sige, at det kniber med at få tid til at følge med i, hvad der sker af nye lovgivningsmæssige tiltag. Det kan også være, at man i virksomheden mangler kompetencer på området til at kunne føle sig tryg ved, om man nu også er helt ajour. Eller måske vil man, som vi ofte oplever, bare gerne slippe for ”alt det bøvl”, fortæller Mogens Andersen.
Direktivovervågning er en onlineservice, der sikrer, at man altid har den nyeste udgave af direktiverne med de seneste ændringer, så man løbende bliver opdateret og har overblik over udviklingen. Både direktivet og ændringerne ligger tilgængelige i pdf-format i et elektroniske system, så man er sikker på at have den seneste dokumentation klar og lige ved hånden.