07. maj 2014
Du inviteres til at deltage i en workshop om, hvordan du kan løfte produktiviteten i jeres virksomhed ved at bruge standarder. Workshoppen afholdes den 27. maj kl. 9.30 – ca. 16 i Industriens Hus i et samarbejde mellem Dansk Standard og Dansk Industri.
Du kan bl.a. høre virksomhedsledere fortælle om deres erfaringer med at bruge standarder eller deltage i udviklingen af standarder. De forskellige oplæg giver et indblik i, hvordan standarder kan give adgang til nye markeder og kunder. Du kan også høre, hvordan du kan få viden om markedsudviklingen og ny teknologi ved at deltage i standardiseringsarbejdet.
Det koster 650,- kr. inkl. moms at deltage i workshoppen. Om formiddagen vil der være oplæg, og om eftermiddagen er der lagt op til debat og dialog i mindre grupper.
Der er tilmeldingsfrist mandag den 19. maj.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Annette Dragsdahl på e-mail ad@di.dk eller telefon 3377 3844.