10. december 2015
Osteopati har nu fået en fælles europæisk standard, der sætter krav og anbefalinger vedrørende sundhedsydelser, uddannelse, faciliteter, udstyr samt etiske rammer for god praksis for osteopati.
Danske Osteopater har været med til at udvikle standarden ”Osteopatiske Sundhedsfaglige ydelser” i et udvalg under Dansk Standard.
Standarden skal bl.a. være med til at sikre, at osteopati er på det samme ensartede, høje niveau. Med standarden sikrer vi derved både vores patienter og samtidigt det høje faglige niveau inden for selve professionen.
Hanna Tómasdóttir
Bestyrelsesmedlem, PR & Kommunikation
Danske Osteopater
Foreningen Danske Osteopaters medlemstal er støt stigende og tæller nu 82 medlemmer.
- Alle vores medlemmer bruger den beskyttede titel; M.R.O.DK. Osteopati kan enten læses som deltidsuddannelse, forudsat, at vedkommende i forvejen er uddannet fysioterapeut, læge eller kiropraktor, eller som fuldtidsuddannelse ved anerkendte skoler i Europa, fortæller Hanna Tómasdóttir.
Osteopati er medicinsk videnskab og uddannelsen til osteopat er baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Osteopaten benytter sig af manuelle teknikker til diagnose og behandling for, at kroppen kan fungere optimalt. En osteopat betragter mennesket som en helhed, og undersøger samt behandler kroppen som et sammenhængende organ, hvor alle strukturer kan påvirke hinanden.
Læs mere på: danskeosteopater.dk